Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Historisk NATO-krise: Hundredvis af døde i tyrkisk offensiv mod USAs allierede

Tyrkiet hævder at have dræbt adskillige hundrede USA-støttede kurdiske soldater i det nordlige Syrien.

Tyrkiske kampvogne ved den tyrkisk-syriske grænse i Hatayprovinsen. Ifølge tyrkiske kilder har Tyrkiet dræbt mindst 260 kurdiske soldater i den seneste militære operation i det nordlige Syrien, der har varet siden lørdag. 24. januar 2018.
Tyrkiske kampvogne ved den tyrkisk-syriske grænse i Hatayprovinsen. Ifølge tyrkiske kilder har Tyrkiet dræbt mindst 260 kurdiske soldater i den seneste militære operation i det nordlige Syrien, der har varet siden lørdag. 24. januar 2018.

MELLEMØSTEN: To NATO-lande er tæt på at tørne sammen i Syrienkrigen.

Tyrkiets offensiv i de kurdiske områder i det nordlige Syrien har placeret USA og Tyrkiet - to af NATOs medlemslande - på hver sin side af slagmarken.

Siden lørdag har Tyrkiet ført en massiv militær offensiv mod de kurdiske YPG styrker, som står i alliance med USA.

Det er første gang i den snart syv år lange Syrienkrig, at to NATO-lande er så tæt på at føre direkte krig mod hinanden på såkaldt neutral grund. Historisk set har spændingerne mellem to NATO-medlemmer ikke været større siden Tyrkiet og Grækenland befandt sig på tærsklen til væbnet konflikt over Cyperns status i 1987 og 1996.

Selvom den tyrkiske offensiv indtil videre ikke har ført til direkte kampe mellem tyrkiske og amerikanske soldater, er der reelt set mulighed for at det kan ske, hvis Tyrkiet fortsætter sin offensiv mod byen Manbij, hvor amerikanske soldater opholder sig.
Ifølge The New York Times sendte Det Hvide Hus i løbet af tirsdag en modererende besked til Tyrkiet, der skulle indikere, at USA nedtoner sin støtte til de kurdiske YPG styrker.

Men ifølge samme dagblad blev denne besked næsten øjeblikkelig modsagt af en anden besked fra Pentagon, hvori tonen lød, at USA vil fortsætte med at stå ved kurdernes side i Syrien.

Ifølge Reuters, der citerer officielle tyrkiske kilder, har den tyrkiske hær dræbt op til 260 kurdiske soldater, og jihadister fra Islamisk Stat siden lørdag.
Men Redur Xelil, der er talsmand for YPG, siger til Reuters at de tal er »stærkt overdrevne«
Ifølge Redur Xelils udtalelser til Reuters har de kurdiske styrker dræbt adskillige tyrkiske soldater de seneste dage.

Samtidig stilles der spørgsmålstegn ved, at Tyrkiet også skulle have dræbt IS-jihadister i offensiven, da der ikke har været IS-jihadister i Afrin-enklaven de seneste to-tre år.

Ifølge LiveuaMap, der fører oversigt over rapporterede angreb i Syrien, har Tyrkiet ikke angrebet i de små Islamisk Stat kontrollerede områder de seneste dage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.