Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Historisk blodigt angreb får afghanske ledere til at gå af

Fredag led det afghanske militær et historisk tab. Det får nu hærchefen og en minister til at trække sig.

Ofre for fredagens angreb i Mazar-i-Sharif begraves. Mandag får angrebet nu politiske konsekvenser. Reuters/Anil Usyan
Ofre for fredagens angreb i Mazar-i-Sharif begraves. Mandag får angrebet nu politiske konsekvenser. Reuters/Anil Usyan

Et historisk voldsomt angreb på Afghanistans militær får nu den afghanske hærchef og den afghanske forsvarsminister til at trække sig.

Det oplyser den afghanske præsident, Ashraf Ghani, via præsidentpaladsets officielle twitterkonto.

- Forsvarsminister Abdullah Habibi og hærchefen Shah Shahim træder øjeblikkeligt tilbage, lyder det på Twitter.

Præsidentens talsmand, Shah Hussain Murtazawi, siger til Reuters, at det sker på baggrund af et angreb fredag i den nordlige by Mazar-i-Sharif, hvor 140 soldater mistede livet. 160 andre blev såret.

Angrebet er ifølge Reuters det blodigste angreb nogensinde begået mod en afghansk militærbase.

Angrebet skete, da Taliban-krigere forklædt i militæruniformer stormede basen i tre militære køretøjer. Her indledte de angrebet ved at skyde en raket mod porten ind til basen.

De angreb først en moské på basen. Her var soldater og andet mandskab samlet midt i fredagsbønnen.

Derpå gik de videre mod andre mål på militærbasen, oplyste en talsmand for den militære kommando i Balkh-provinsen.

Ifølge myndighederne deltog omkring ti gerningsmænd i angrebet.

Taliban-talsmand Zabihullah Mujahid meddelte fredag, at angrebet er hævn for nylige episoder, hvor højtstående Taliban-ledere er blevet dræbt.

Det er anden gang inden for et par måneder, at militante angriber en formodet sikker facilitet i Afghanistan.

Det første angreb var rettet mod et militærhospital i hovedstaden Kabul i marts. Her blev 49 mennesker dræbt og 76 andre såret. Islamisk Stat har taget skylden for angrebet i Kabul.

Balkh er en af de mere sikre provinser i Afghanistan. Hærens hovedkvarter i provinsen fungerer som kommandocentral for det nordlige Afghanistan.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.