Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hillary: Havde valget fundet sted 11 dage før, var jeg blevet præsident

Et brev fra FBI-chefen, hadefulde holdninger til kvinder og russisk indblanding var ifølge Hillary Clinton medvirkende til hendes nederlag ved præsidentvalget i USA sidste år.

Former U.S. Secretary of State Hillary Clinton takes part in the Women for Women International Luncheon in New York, U.S., May 2, 2017. REUTERS/Brendan McDermid
Former U.S. Secretary of State Hillary Clinton takes part in the Women for Women International Luncheon in New York, U.S., May 2, 2017. REUTERS/Brendan McDermid

Havde det amerikanske valg fundet sted et par uger tidligere, var Hillary Clinton i dag USAs præsident. Det mener hun i hvert fald selv.

Den tidligere demokratiske kandidat  tager personligt ansvar for, at hun tabte valget til republikanernes Donald Trump. Men et brev fra FBI-direktøren, James Comey, som genåbnede den belastende email-sag og russisk indblanding var to faktorer, der havde betydning, fortalte Hillary Clinton, som tidligere kun sporadisk har udtalt sig om årsagerne til nederlaget i et interview med CNNs Christiane Amanpour ved et kvindearrangement i New York.

Præsidentvalget fandt sted 8. november sidste år. Men...

»Hvis valget havde været 27. oktober, ville jeg være jeres præsident,« sagde Hillary Clinton og tilføjede om sin egen indsats:

»Det var ikke en perfekt kampagne, den slags findes ikke, men jeg var på vej til at vinde, indtil en kombination af Jim Comeys brev 28. oktober og russiske WikiLeaks rejste tvivl i sindet hos folk, der var tilbøjelige til at stemme på mig, Det gjorde dem bange.«

I et brev til Kongressen skrev FBI-direktøren 28. november - 11 dage før valgdagen -  at han fortsat ville undersøge eventuelle ulovligheder i Hillary Clintons omgang med fortrolige email. Genåbningen af sagen kom til at fylde meget i de sidste dage af valgkampen, hvor Donald Trump blandt andet under en duel sagde, at hans modstander hørte hjemme i fængsel.

Den demokratiske tidligere præsidentkandidat mener ifølge interviewet også, at misogyni - hadefuldt og fordomsfulde holdninger til kvinder - spillede en rolle for hendes nederlag.

»Ja, jeg tror, det spillede en rolle,« sagde Hillary Clinton og fortsatte:

»Jeg tror også, at andre ting spillede ind. For hver dag, der går, finder vi ud af mere og mere om den hidtil usete indblanding, herunder fra en fremmed magt, hvis leder ikke er medlem af min fanklub,« sagde Hillary på konferencen med henvisning til den russiske præsident Vladimir Putin.

Flere gange påpegede den tidligere udenrigsminister under interviewet, at hun, selv om hun tabte valget, havde fået flest stemmer og vandt den såkaldte popular vote.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.