Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er Vestagers udfordrende kæmpesager

Efter knap et halvt år som EU-kommissær tager Margrethe Vestager nu beslutning i den langvarige undersøgelse af IT-giganten Google. Også andre store beslutninger er nært forestående - se hvilke store sager, der ligger på hendes bord.

EU vil gøre sig mindre afhængig af russisk gas, og her er Gazprom den centrale aktør.
EU vil gøre sig mindre afhængig af russisk gas, og her er Gazprom den centrale aktør.

Google

Selve sagen: Siden 2010 har EU-Kommissionen undersøgt en lang række klager over Google, der går på, at internetgiganten på forskellige måder skulle misbruge sin dominerende position på det europæiske marked. Tre gange blev et forlig forsøgt og derefter droppet, før Margrethe Vestager som ny kommissær overtog sagen i november.

Politisk pres: I takt med Googles enorme succes i Europa, hvor ni ud af ti bruger Googles søgemaskine, er den politiske bekymring for Googles magt og dataindsamling tiltaget. Ikke mindst i Tyskland er kritikken af Googles dominans hård. I november stemte Europa-Parlamentet for en opfordring til EU-Kommissionen om en opsplitning af store selskabers søgemaskiner fra andre IT-tjenester – et forslag der reelt kun vil ramme Google.

Juridisk udfordring: At Kommissionens overvejelser allerede har taget fem år, viser hvor vanskelig en sag det er. Onlinemarkedet forandres hastigt, og det gør ikke bevisførelsen nemmere. Skulle Vestager vælge at indlede en formel sag med en såkaldt »Statement of Objections«, kan det ende med, at Google tager sagen til EU-Domstolen.

Gazprom

Selve sagen: For tre år siden iværksatte EU-Kommissionen en stor razzia for at sikre beviser til en omfattende undersøgelse af den russiske gasgigant Gazproms aktiviteter i Central- og Østeuropa. I september 2012 indledte EU formelt undersøgelserne, hvor Gazprom er under mistanke for at udnytte sin dominerende markedsposition i en række lande til såvel at forhindre et frit gasmarked som at opkræve urimelige priser.

Politisk pres: EU vil gøre sig mindre afhængig af russisk gas, og her er Gazprom den centrale aktør. Det er Gazprom, der eksporterer al den russiske gas, som EU-landene er storimportører af, og samtidig er EU involveret i forhandlinger om leverancer af russisk gas til Ukraine. Den russiske regering er Gazproms hovedaktionær, og enhver beslutning i Gazprom-sagen vil derfor blive fortolket storpolitisk.

Juridisk udfordring: Vestager sagde i februar til Wall Street Journal, at hun forhåbentligt kunne gå videre med sagen inden for relativt kort tid. Det tyder på, at juraen er ved at være på plads, men politisk er timingen uhyre vanskelig med den skrøbelige våbenhvile i det østlige Ukraine.

Skattesagerne

Selve sagerne: Kampen mod skatte­unddragelse er en erklæret topprioritet for EU-Kommissionen, herunder undersøgelser af særlige skatteaftaler for en række gigantselskaber som Apple, Starbucks og Amazon i lande som Irland, Holland og Luxembourg. Det undersøges, om skatte­aftalerne er ulovlig statsstøtte i form af særlige lukrative aftaler til enkeltselskaber, som ikke alle selskaber har haft mulighed for. Det er landene – ikke selskaberne – der er genstand for undersøgelserne.

Politisk pres: Som en politisk topprioritet for EU-Kommissionen er presset på Vestager stort i lyset  af Kommissionens tumultagtige begyndelse med skatteafsløringerne fra Luxembourg – hvor kommissionsformand Jean-Claude Juncker var premierminister i næsten to årtier. Kommissionen skal bevise, at den kan få gjort noget ved store selskabers uhyre beskedne skattebetalinger.

Juridisk udfordring: Det er ikke en nem opgave at løfte for Vestager og de juridiske eksperter i Kommissionen. EU-landene har længe konkurreret på skatteforhold, når man ville tiltrække virksomheder, og der vil kun være tale om ulovlig statsstøtte, hvis der kan påvises forskelsbehandling af selskaberne i de undersøgte lande. Vestager har lovet en udmelding her i andet kvartal.

Femern

Selve sagen: Rederiet Scandlines og dets ejer, kapitalfonden 3i, klagede sidste år over den danske stats støtte til Femern-forbindelsen. Ifølge klagerne er finansieringen konkurrenceforvridende og ulovlig statsstøtte, fordi den danske stat vil give ubegrænsede statsgarantier, statslån og skattefordele til Femern-forbindelsen i forhold til den private aktør Scandlines.

Politisk pres: EU-Kommissionen er en varm fortaler for Femern-forbindelsen, som den støtter med et milliardbeløb fra sin infrastrukturfond og har fremhævet som et vigtigt europæisk projekt. Den økonomisk udfordrede Femern-forbindelse kan kun lade sig gøre med den danske statsgarantimodel, så mange kræfter presser på for et »o.k.« fra Vestager til finansieringen.

Juridisk udfordring: I en sag med en del ligheder sagde EU-Kommissionen i oktober god for finansieringsmodellen bag Øresundsforbindelsen. Den sag vil Scandlines bringe for EU-Domstolen. Som tidligere dansk minister vil det være uhyre uheldigt for Vestager at tabe en sag om godkendelse af dansk statsstøtte ved domstolen, og behandlingen af Femern-klagen skal derfor være 100 procent skudsikker.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.