Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er nogle af de mest opsigtsvækkende benådninger i USA

En af de mere berømte benådninger var Gerald Fords (tv.) benådning af Richard Nixon (th.). Billedet er taget 14. oktober 1973. 
En af de mere berømte benådninger var Gerald Fords (tv.) benådning af Richard Nixon (th.). Billedet er taget 14. oktober 1973. 

Barack Obamas benådning af whistlebloweren Chelsea Manning har vakt opsigt verden rundt, men benådningen - som af mange amerikanere anses som kontroversiel - står langt fra alene.

I USA er benådninger blevet en tradition for afgående præsidenter, og listen over andre bemærkelsesværdige sager er lang.

Få overblikket her.

Scooter Libby

2. juli 2007: Scooter Libby fik sin dom omstødt af George W. Bush.

Dick Cheneys stabschef og George Bushs assistent var ellers blevet dømt for at have begået mened i forbindelse med en skandalesag, der omhandlede læk i CIA.

Billede fra den 14. juni 2007.
Billede fra den 14. juni 2007.

Rigmandsdatterens benådning

20. Januar 2001: Patty Hearst, datter af avismagnaten William Randolph Hearst, blev også fuldt benådet af Bill Clinton.

Hun var blevet dømt for blandt andet at have medvirket til bankrøveri, som hun havde begået sammen med terrorgruppen SLA, der ellers havde kidnappet hende i 1974.

Patty Hearst. Billede taget ved en boglancering i september 1996.
Patty Hearst. Billede taget ved en boglancering i september 1996.

Whitewater-skandalens offer

20. Januar 2001: Susan McDougal var en af de få, der sad i fængsel som følge af Whitewater-skandalen, der også involverede Bill og Hillary Clinton.

McDougal blev benådet for at have udvist foragt for retten, for at nægte at svare på spørgsmål.

Susan McDougal fejrer sin løsladelse. Billede taget den 25. juni 1998.
Susan McDougal fejrer sin løsladelse. Billede taget den 25. juni 1998.

Bill Clintons halvbror

20. Januar 2001: Bill Clintons halvbror, Roger Clinton, blev også benådet på Bill Clintons sidste dag som præsident.

Roger Clinton havde siddet et år i fængsel i 80'erne for besiddelse af kokain.

Roger Clinton blev benådet af Bill Clinton i 2001, men kunne ikke holde sig ude af fængsel.
Roger Clinton blev benådet af Bill Clinton i 2001, men kunne ikke holde sig ude af fængsel.

Clinton-støtten reddet

20. januar 2001: Marc Rich blev sammen med Pincus Green benådet af Bill Clinton for ulovlig handel med fjender af USA.

Benådningen var kontroversiel fordi, Rich både før og senere har doneret mange penge til Clinton-familiens gøremål.

Marc Rich. Billede taget den 30. november 1998.
Marc Rich. Billede taget den 30. november 1998.

Spionringen Soble

5. Juli 1991: George H. W. Bush benådede og tilgav Myra Soble for at have været spion for Sovjetunionen. Soble blev dømt for spionage i 1957.

Olierigmandens ulovlige støtte

14. August 1989: Armand Hammer blev benådet og frifundet af George H. W. Bush for at have tildelt ulovlige donationer til Richard Nixons præsidentkampagne.

Trumans attentatmand går fri

6. september 1979: Jimmy Carter løsladte Oscar Collazo for mordforsøget på Harry Truman ved at omstøde dommen til det antal år, Collazo allerede havde afsonet.

Resterne fra Watergate

12. april 1977: Jimmy Carter omstødte G. Gordon Liddys dom på 20 års fængsel til 8 års fængsel for sin rolle i Watergate-skandalen.

G. Gordon Liddy foran Watergate-bygningen. Billedet taget den 17. juni 1992.
G. Gordon Liddy foran Watergate-bygningen. Billedet taget den 17. juni 1992.

Ford slikker sårene efter Watergate

8. september 1974: Præsident Gerald Ford benådede Richard Nixon for enhver forbrydelse han måtte have begået mod USA under sin præsidentperiode.

Richard Nixon (tv.) og Gerald Ford (th.). Billede taget den 6. december 1973.
Richard Nixon (tv.) og Gerald Ford (th.). Billede taget den 6. december 1973.

Krigsforbryderen

1. april 1971: William Calley blev benået af Richard Nixon for sin involveren i My Lai-massakren under Vietnamkrigen.

Mafiaens fagforeningsmand

23. december 1971: Fagforeningslederen Jimmy Hoffa med forbindelser til mafiaen blev benådet af Richard Nixon under betingelse af, at Hoffa ikke længere ville deltage i fagforeningsarbejde.

Jimmy Hoffa (tv.) og sin søn James P. Hoffa (th.). Billede taget den 12. april 1971.
Jimmy Hoffa (tv.) og sin søn James P. Hoffa (th.). Billede taget den 12. april 1971.

Truman viser storsind

1952: Præsident Truman benådede Oscar Collazo for sit attentatforsøg på Truman. Collazo havde egentlig modtaget en dødsdom, men Truman omstødte dommen til livstid.

Olsmtead-sagen

25. december 1935: Roy Olmstead modtog en officiel undskyldning og benådning af Franklin D. Roosevelt for at være blevet dømt på baggrund af beviser fremskaffet gennem ulovlig aflytning.

1. verdenskrig-demonstranten

23. december 1921: Fagforeningsmanden Eugene V. Debs modtog i 1918 10 års fængsel for at medvirke til opstand og oprør. Debs var en arv modstander af USA’s indsats i 1. verdenskrig. Dommen blev omstødt i 1921 og Debs frisat af Warren Harding. Debs modtog aldrig en officiel tilgivelse.

Den tyske sabotør

4. juni 1920: Lothar Witzke undgik hængning for at have deltaget i sabotage-bombningen af ’Black Tom’-depotet i New Jersey under 1. verdenskrig. Woodrow Wilson benådede Witzke og dømte ham til livstid. Tre år senere blev Witzke deporteret til Tyskland af Samuel Coolidge.

Spionage

5. marts 1919: Frederick Krafft blev den første nogensinde til at opnå en fuld benådning for spionage. Krafft var modstander af USA’s militære indsats i 1. verdenskrig og blev dømt for at opfordre soldater til at være ulydige og illoyale. Woodrow Wilson benådede Krafft.

Mordet på Lincoln

8. februar 1869: Samuel Mudd får sin livstidsom annulleret af Andrew Johnson. Han var ellers blevet dømt for mordet på Abraham Lincoln. Edmund Spangler og Samuel Arnold får deres domme omstødt en måned senere.

Dakota-indianerne gik fri

6. december 1862: Abraham Lincoln benådede 264 ud 303 Dakota-indianere, der havde været involveret i Sioux-oprøret samme år. 39 indianere blev henrettet.

Mormonen der måtte afsættes

1858: Den berømte grundlægger af Salt Lake City, Brigham Young, blev benådet og tilgivet af James Buchanan som en del af fredsforhandlingerne med staten Utah, der med Young som guvernør havde forsøgt at oprette selvstyre.

Whiskey-oprøret

10. juli 1795: Philip Vigol og John Mitchell blev benådet og tilgivet af George Washington. De to var ellers blevet dømt til døden for deres involveren i ’Whiskey-oprøret’, men for at undgå yderligere oprør, benådede Washington de to dømte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.