Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er EUs kontroversielle udspil: Danmark kan blive asylmagnet

Kvoter for fordeling af asylansøgere er en del af begge de muligheder for en reform af Dublin-systemet, som EU-Kommissionen præsenterer i dag. Det kan bringe Danmark i et vanskeligt dilemma.

Ændring af det såkaldte Dublin-system, der skal medføre en fair fordeling af asyl­ansøgere mellem EU-landene, kan sætte den danske regering i et dilemma. Danmark risikerer at få valget mellem at stå helt uden for samarbejdet eller acceptere et slags asylkvotesystem, som regeringen allerede har afvist. Foto: Murad Sezer/Reuters
Ændring af det såkaldte Dublin-system, der skal medføre en fair fordeling af asyl­ansøgere mellem EU-landene, kan sætte den danske regering i et dilemma. Danmark risikerer at få valget mellem at stå helt uden for samarbejdet eller acceptere et slags asylkvotesystem, som regeringen allerede har afvist. Foto: Murad Sezer/Reuters

BRUXELLES: Der er lagt op til drama og ophedede diskussioner mellem EU-landene, når EU-Kommissionen onsdag over middag præsenterer et længe ventet udspil med forskellige reformmuligheder for det europæiske asylsystem. En kontroversiel form for kvotesystem for fordeling af asylansøgere er en del af begge de præsenterede modeller, og asylkvoter er lig med heftig ballade, som det seneste år tydeligt har vist.

For Danmark er udspillet særdeles vigtigt, da EU-Kommissionen lægger op til at indføre asylkvoterne som en ændring af det såkaldte Dublin-system, der i dag afgør, hvilket EU-land der har ansvaret for behandlingen af en asylansøgning. Danmark er med i Dublin i dag og har sendt flere asylansøgere retur, end Danmark har modtaget, som led i Dublin-systemet.

Den danske regering kan dermed komme i et vanskeligt dilemma og blive tvunget til at vælge mellem at blive i et revideret Dublin-samarbejde med en slags asylkvotesystem, som regeringen allerede har afvist, eller at stå helt udenfor. Og det kan muligvis gøre Danmark til en endnu mere attraktiv asyldestination at stå alene udenfor, fordi asylansøgere måske hellere vil søge til Danmark end risikere at havne i et land, de ikke selv vælger som led i fordelingssystemet.

Berlingske har fået fingre i EU-Kommissionens udspil kort før offentliggørelsen og ser her på de vigtigste elementer.

Markant ændring af asylsystem

Det vigtigste punkt er de to hovedmuligheder for en reform af Dublin-systemet. EU-Kommissionen slår i udspillet fast, at der er brug for et »fair og levedygtigt system for tildeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne.« Det skyldes, at det aktuelle flygtninge- og migrantpres med al tydelighed har udstillet »Dublin-systemets svaghed.«

Den første mulighed, som EU-Kommissionen opstiller, er at tilføje en såkaldt »fairness-mekanisme« til det eksisterende system. I det scenario vil man bevare det eksisterende princip om, at det første land, som en asylansøger kommer til, har ansvaret for at behandle asylansøgningen. Men når lande belastes ekstraordinært, som det fx er sket for Grækenland og Italien det seneste år, så skal et fordelingssystem træde i kraft for at aflaste hårdt pressede lande.

Den anden mulighed er en »fundamental ændring« med et helt nyt system, hvor alle asylansøgere vil blive fordelt efter en fordelingsnøgle og nogle faste principper. På den måde vil en asylansøger ikke selv bestemme, hvilket EU-land der søges asyl i.

På længere sigt er det EU-Kommissionens ide, at ansvaret for denne fordeling kan overtages af EUs asylstøttekontor EASO, så fordelingen bliver helt centraliseret. EASOs rolle skal i det hele taget styrkes ifølge Kommissionens udspil.

Det forslag er uhyre kontroversielt i lyset af, at det midlertidige fordelingssystem for 120.000 asylansøgere sidste år udløste en kæmpe kontrovers, efter at det blev stemt igennem med kvalificeret flertal trods indædt modstand fra en række central- og østeuropæiske lande. Foreløbigt er kun meget få fordelt som led i den aftale, og Slovakiet har allerede indbragt beslutningen for EU-domstolen, mens Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har lovet en folkeafstemning om kvotesystemet.

Nu bringer EU-Kommissionen så et endnu mere vidtgående forslag på bordet, og det vil skabe heftig debat. Det er dog værd at bemærke, at EU-Kommissionen også har lanceret en mulighed for en mindre vidtgående reform af Dublin. Det sker sandsynligvis i erkendelse af, at det andet forslag er for kontroversielt.

Dansk dilemma

For den danske regering ligner det dog et dilemma uanset hvad, hvis der ellers på et tidspunkt bliver enighed om en Dublin-reform. Danmark er nemlig med i Dublin gennem en såkaldt parallelaftale, og den slår fast, at Danmark har 30 dage til at beslutte, om landet vil indføre ændringer af Dublin eller ej. Sker det ikke, så ophører Danmarks deltagelse i Dublin, medmindre der laves en ny særaftale i al hast. Men særaftaler er ikke populære blandt de øvrige EU-lande, og hvis der indføres en form for asylkvote er der umiddelbart kun to muligheder: at deltage eller stå helt udenfor.

EU-Kommissionen præsenterer samtidig en række andre idéer. Der skal dels skabes mere ens procedurer for asylbehandling i EU-landene, så den såkaldte asylshopping kan undgås, dels skal EASO styrkes markant, ligesom fingeraftryksystemet Eurodac skal forbedres.

Nok så vigtigt slår EU-Kommissionen igen et slag for at skabe bedre muligheder for legal migration til EU, så reelle flygtninge eller kvalificeret arbejdskraft ikke behøver at sætte livet på spil for at nå til EU.

Her er de to hovedelementer et struktureret program for genbosætning af flygtninge fra flygtningelejre verden over. EU-Kommissionen har allerede anbefalet sådan et system, men vil nu komme med mere præcise idéer til det. Desuden skal den såkaldte »Blue Card«-ordning, der slet ikke fungerer, revideres, så kvalificeret arbejdskraft får nemmere ved at komme til EU.

Alt i alt en ganske omfattende og kontroversiel pakke, som vil skabe masser af debat og tage tid at skabe opbakning til, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Der er ikke tale om konkrete lovforslag endnu, fordi EU-Kommissionen først vil høre tilbagemeldingerne fra EU-landene, men de første lovforslag kan ifølge Kommissionens tidsplan komme til maj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.