Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her begynder afrikanernes motorvej til Europa

Det ludfattige land Niger er det vigtigste transitland for migrationen fra det befolkningsrige Vestafrika til Europa. Landets regering forsøger med støtte fra EU at slå ned på menneskesmug­lingen, men det er ikke ligetil, for der er tale om en indbringende forretning.

IOM migrant-center i Agadez i Niger. Agadez er knudepunkt for mange vestafrikanske migranter, som krydser Sahara ørkenen for at nå videre gennem Libyen til Middelhavet og Europa. Men for mange migranter slutter rejsen i Libyen, da de giver op og vender tilbage til Agadez med både fysiske og psykiske ar. IOM er tilstede i Agadez for at hjælpe de tilbagevendende migranter.
IOM migrant-center i Agadez i Niger. Agadez er knudepunkt for mange vestafrikanske migranter, som krydser Sahara ørkenen for at nå videre gennem Libyen til Middelhavet og Europa. Men for mange migranter slutter rejsen i Libyen, da de giver op og vender tilbage til Agadez med både fysiske og psykiske ar. IOM er tilstede i Agadez for at hjælpe de tilbagevendende migranter.

Set fra oven gennem den ridsede rude i det lille humanitære FN-fly gør byen ikke meget væsen af sig: Lave, ofte lerklinede bygninger, der falder i ét med den omgivende ørken, og med en støvet skyline, som består af nogle få minareter.

Men tag ikke fejl. Agadez i den centrale del af det vestafrikanske land Niger spiller en central rolle i en af udfordringerne, som i disse år optager Europas regeringer allermest: migrationen fra det afrikanske kontinent – eller formuleret mindre klinisk: De titusindvis af fortrinsvis unge afrikanske mænd, der betaler i dyre domme og sætter livet på spil for at komme til Europa.

Hele 90 procent af migranterne fra det vestlige og centrale Afrika rejser gennem Niger på vejen mod Libyen, og selv om transitruten også benyttes af flygtninge fra Afrikas talrige væbnede konflikter og repressive regimer, er menneskesmuglernes kunder helt overvejende mennesker, der søger et bedre liv.

Det fortæller Giuseppe Loprete, der er landechef i Niger for IOM, FNs organisation for migration.

»For mere end 90 procent af de migranter, som IOM har assisteret, er viljen til at forbedre deres leveforhold og søge bedre arbejdsmuligheder den væsentligste grund til, at de har besluttet at migrere. De fleste har udtrykt desperation og frustration på grund af manglende job- og fremtidsmuligheder, hvor de kommer fra,« forklarer Giuseppe Loprete.

Han opholder sig normalt i IOMs lokale hovedkvarter i Nigers hovedstad, Niamey, et par timers flyvning mod sydvest. Men i dag er han rejst til Agadez for at deltage i endnu et besøg af en foruroliget europæisk delegation.

Denne gang er det udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der med egne øjne vil bese migrationens epicenter sammen med flere af sine embedsmænd. Programmet byder blandt andet på et besøg på et helt nyt center for migranter, der har taget turen via Niger til Libyen eller Algeriet, men som af forskellige grunde har været nødt til at opgive at nå Europa.

Støtte til at vende tilbage

Centeret har plads til 1.000 migranter, huser i øjeblikket personer fra 14 afrikanske lande og er det største af i alt syv sådanne »transitcentre« i Niger. IOM, der driver dem, tilbyder de tilbagevendte migranter husly og mad samt hjælp til at rejse tilbage til de lande, de stammer fra.

»IOM kan betale rejseomkostningerne og lommepenge – omregnet omkring 70 euro – til turen. Derudover kan vi tilbyde støtte – dog ikke penge – til reintegration i de lande, migranterne vender tilbage til,« fortæller IOM-chefen.

Det sker, mens et par hundrede yngre mænd og store drenge fra en lang række lande i Vest- og Centralafrika stimler sammen i skyggen under et stort bliktag midt på gårdspladsen for at fortælle om deres mislykkede forsøg på at finde lykken og berette om de overgreb, de har været udsat for undervejs.

»Jeg hedder Moses Kollie. Jeg er 39 år og kommer fra Liberia. Jeg forlod mit land for at rejse til Europa, fordi der ikke er arbejde at få i mit land, og fordi rigtigt mange ikke engang har råd til et dagligt måltid,« fortæller Moses.

»I Libyen blev vi overfaldet og frarøvet alt, hvad vi havde med os. Migranter bliver dræbt i den libyske ørken for ingenting, og vi blev mishandlet for at få os til at skaffe penge. Kunne vi ikke det, blev vi spærret inde. Libyerne er meget onde mennesker,« siger den 39-årige liberianer, der indledte sin jagt på et bedre liv uden for sit fædreland for næsten fem år siden.

Nu står han så her med uforrettet sag og høster stor applaus fra alle de andre mislykkede migranter, da han slutter sin beretning med en næsten grådkvalt bøn til den besøgende delegation fra Europa:

»Hvorfor skal vi afrikanere lide? Vi har alt. Vi har ressourcer. Vi lider, fordi de afrikanske ledere rager alle pengene til sig i stedet for at skaffe job. Jeg appellerer til jer om at lægge pres på de afrikanske regeringer – ellers vil befolkningerne bare blive ved med at søge mod Europa.«

Job et alternativ til menneskesmugling

Således løsningen på migrationen ifølge problemets hovedaktører. Her og nu forsøger EU-landene at bekæmpe Nigers status som knudepunkt gennem ni projekter og med 140 millioner euro til landets regering. Pengene går blandt andet til bekæmpelse af menneskesmugling og støtte til styrket grænsekontrol, men også til projekter til gavn for unge og fremme af jobskabelse langs transitruterne i Agadez-regionen.

Ikke mindst EUs bistand til Nigers unge og til job, der er et alternativ til menneskesmugling, er vigtig, idet landet har verdens yngste befolkning – halvdelen er under 15 år – og den højeste befolkningstilvækst – gennemsnitligt 7,5 barn per kvinde. Allerede i dag har landet en skyhøj arbejdsløshed.

Men samtidig er netop den del af opgaven i Niger op ad bakke, fordi de tilrejsende migranter fra andre afrikanske lande og deres brug af Niger som transitland er en helt afgørende indtægtskilde for store dele af befolkningen i Agadez og andre byer langs migrant-ruten. De lokale tjener ikke bare penge på selve transporten. Hoteller, restauranter og butikker har også en betydelig øget omsætning, når byens indbyggertal fra tid til anden fordobles på grund af migranterne.

»Derfor møder vi også modstand, når vi nu forsøger at komme migrationen til livs,« forklarer Nigers indenrigs- og sikkerhedsminister, Mohamed Bazoum Mohamed, i et interview med Berlingske.

Modstand eller ej, så er der ingen anden vej, understreger udviklingsminister Ulla Tørnæs, da hun efter besøget i Agadez gør status over udfordringerne i Niger.

»Jeg er blevet bekræftet i, at vi skal tage fat på de grundlæggende årsager til migration. Det er det bedste svar, vi kan give for at hindre, at tusinder og atter tusinder søger mod Europa,« siger Ulla Tørnæs.

Turen til Niger er delvist betalt af Udenrigs- ministeriets oplysningspulje

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.