Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Helikopterfirma i norsk ulykke hårdt presset på økonomien

Firmaet, som ejer den helikopter, der fredag styrtede ned i Norge, formåede for nylig ikke at betale lån.

København: Det canadiske selskab CHC Helikopter Service, som ejer den helikopter, der fredag styrtede ned i Norge, er tilsyneladende hårdt presset økonomisk.

For nylig nedgraderede kreditvurderingsselskabet Moody's helikopterselskab. Ifølge Bloomberg skyldtes det, at CHC Helikopter Service måtte bede om henstand med en rentebetaling.

Den manglende betaling vedrører et obligationslån, som forfalder i 2020, skriver den norske avis Dagens Næringsliv. Selskabet har fået en frist på 30 dage til at betale. Lykkes det ikke, vil lånet blive erklæret for misligholdt.

Såfremt det ikke lykkes at finde penge, kan det ende med, at selskabet går i betalingsstandsning, skriver den norske avis.

Moody's har anbefalet helikopterfirmaet at bede sine kreditorerne om hjælp eller at få lagt sin gæld om.

En talsperson for CHC Helikopter Service ønsker ikke at kommentere selskabets økonomiske situation over for Bloomberg.

Det var en af det canadiske selskabs helikoptere, der fredag styrtede ned vest for Bergen med 13 personer om bord. Alle formodes at være dræbt. Myndighederne leder fortsat efter to personer. Det er den værste helikopterulykke i Norge i ti år.

Helikopteren havde 11 nordmænd, en brite og en italiener om bord.

Helikopteren var en EC 225 Super Puma. I Storbritannien har den model været involveret i fem ulykker på fire år.

De norske luftfartsmyndigheder har midlertidigt indført et forbud mod, at den type må gå i luften. De britiske myndigheder og producenten Airbus har også nedlagt flyveforbud.

Airbus Helicopters oplyser, at to af virksomhedens tekniske eksperter er på vej til Norge for at hjælpe de lokale myndigheder i efterforskningen af ulykken.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.