Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hedebølge i Sydney tager livet af mindst 500 babyflagermus

De fleste flagermusmødre i en koloni i Campbelltown mistede deres unger til varmen, der nåede over 47 grader.

I en koloni i Campbelltown i Sidney mistede mindst 500 flagermus livet til varmen, der nåede over 47 grader i weekenden.
I en koloni i Campbelltown i Sidney mistede mindst 500 flagermus livet til varmen, der nåede over 47 grader i weekenden.

Til trods for at frivillige dyrevenner forsøgte at redde dem, faldt hundredvis af flagermus døde om under en ekstrem hedebølge i den australske storby Sydney i weekenden.

Det oplyser dyreorganisationen Wires Southwest tirsdag.

»Det var hjerteskærende,« siger Cate Ryan, der arbejder som frivillig i organisationen.

»Dybest set kogte de ihjel. Varmen påvirker deres hjerne så meget, at den bliver stegt.«

Søndag blev der sat varmerekord, da temperaturen nåede 47,3 grader i Penrith i den vestlige del af Sydney. Det er ikke sket siden 1939.

I Campbelltown, hvor temperaturen nåede 45 grader, faldt tusindvis af flagermus ned fra træerne på grund af udmattelse fra varmen.

Ifølge dyreorganisationen Wires Southwest bestod kolonien i Campbelltown af mellem 1500 og 2000 voksne flagermus, heriblandt anslået 700 mødre.

»Vi tabte mindst 500 unger, hvilket vil sige, at de fleste mødre mistede deres babyer,« siger Cate Ryan. Hun tilføjer, at temperaturen i Campbelltown på et tidspunkt søndag nåede 47 grader.

»De fleste af ungerne var kun mellem to og ti uger gamle. De er langt mindre tolerante over for varme,« siger hun.

Med vand lykkedes det frivillige at redde omkring 80 unger fra døden.

I et opslag på Facebook skriver en dyreværnsgruppe, at der fortsat er hundredvis af flagermus, der "ligger døde på jorden eller hængende i træerne".

»Så mange små liv er tabt på grund af den ekstreme varme. De voksne søgte i ly for varmen, hvilket resulterede i, at mange babyer blev forladt,« skriver gruppen.

Det var ikke kun flagermus, der led under hedebølgen i Sydney i weekenden. Det gjorde tennisspillere og cricketspillere også.

Under turneringen Sydney International blev der søndag målt temperaturer på over 40 grader på banen.

Imens blev den højeste temperatur på Sydney Cricket Ground målt til 43,7 grader.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.