Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hedebølge i Japan og Sydkorea slår rekorder: Mindst 50 har mistet livet

Over 50 mennesker har mistet livet i hedebølge i Østasien, og mange er indlagt med hedeslag.

Et termometer viser den høje temperatur og luftfugtighed på Tokyos Olympiske stadion, som er ved at blive bygget til legene i 2020. EPA/KIMIMASA MAYAMA
Et termometer viser den høje temperatur og luftfugtighed på Tokyos Olympiske stadion, som er ved at blive bygget til legene i 2020. EPA/KIMIMASA MAYAMA

Mindst 50 mennesker har mistet livet i Japan og Sydkorea, der begge er ramt af en hedebølge, som sætter temperaturrekorder.

Mandag er den højeste temperatur nogensinde målt i byen Kumagaya nord for Tokyo. Her stod termometeret på 41,1 grader celsius.

I selve Tokyo forventes varmen at nå 37 grader, inden mandagen er ovre.

Også i Sydkorea slår varmen rekorder. Mandag morgen lå temperaturen i byen Gangneung på 31 grader celsius, da den var lavest. I Seoul kom temperaturen ikke under 29 grader.

Det varme vejr har stået på i flere uger i de to lande, og det har fået konsekvenser for befolkningen. Hundredvis er blevet indlagt i Japan med symptomer på hedeslag over de seneste uger.

Det japanske nyhedsbureau opgør antallet af dødsfald relateret til varmen til flere end 40. De fleste af de omkomne er ældre borgere, der ikke har benyttet klimaanlæg.

Myndighederne i Japan anbefaler, at borgerne i landet bliver indendørs så meget som muligt og tænder for klimaanlægget.

I Sydkorea mener myndighederne, at ti mennesker er døde af hedeslag og andre hederelaterede årsager.

Sommeren over er flere end 1000 personer blevet indlagt i forbindelse med varme. Det er en stigning på 61 procent i forhold til sidste år, siger Sydkoreas Center for Kontrol og Forebyggelse af Sygdomme.

I Japan faldt varmen søndag sammen med en parade, der er en af landets største turistbegivenheder.

I sommeren 2020 skal De Olympiske Lege afholdes i Tokyo. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har varmen i år affødt en bekymring for atleter og tilskueres velbefindende om to år.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.