Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Han var fodboldstjerne i Europa - nu er han Liberias leder

Weah indsat som præsident på stadion i Liberia. Efter år på andre stadions er dette det bedste, siger han.

George Weah, der for år tilbage blev kåret som verdens bedste fodboldspiller, er mandag taget i ed som Liberias præsident på et stadion uden for hovedstaden, Monrovia. Scanpix/Issouf Sanogo
George Weah, der for år tilbage blev kåret som verdens bedste fodboldspiller, er mandag taget i ed som Liberias præsident på et stadion uden for hovedstaden, Monrovia. Scanpix/Issouf Sanogo

Monrovia. Den tidligere fodboldstjerne George Weah er mandag taget i ed som Liberias nye præsident. Det er den første fredelige magtoverdragelse mellem demokratiske ledere siden 1944.

Weah er taget i ed af landets højesteretsdommer på et tæt pakket sportsstadion nær hovedstaden Monrovia.

Med på tilskuerpladserne er en anden afrikansk fodboldlegende, Samuel Eto'o fra Cameroun.

»Jeg har tilbragt mange år af mit liv på stadions, men i dag er en følelse som ingen tidligere,« siger Weah.

Han takker den afgående præsident, som »lagde det fundament, hvor vi nu kan stå i fred«.

Han overtager posten som præsident efter den 79-årige Ellen Johnson Sirleaf, som i 2005 blev Afrikas første folkevalgte kvindelige statsleder.

Hun tog over efter en voldsom borgerkrig og blev i 2011 sammen med to andre kvinder belønnet med Nobels fredspris for sin kamp for kvinders rettigheder. Men som landets leder var hendes succeser kun få. Økonomien har skrantet.

Weah siger, at hans første prioritet er at udrydde korruption og sørge for, at offentligt ansatte får en »løn, de kan leve af«, og han opmuntrer den private sektor til at følge efter.

Folk havde inden højtideligheden stået i en flere kilometer lang kø for at være med. Der blev danset, sunget og viftet med Liberias flag.

Weah er som den eneste afrikaner blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller af FIFA og har modtaget Ballon d'Or-prisen.

Inden han gik på pension i 2002, spillede han for en række store fodboldklubber, heriblandt AC Milan og Paris Saint-Germain.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.