Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Han scorede kassen på Black Friday: Nu er han verdens rigeste

Grundlæggeren af Amazon, Jeff Bezos, har overhalet Bill Gates og er nu verdens rigeste person.

Det skriver Bloomberg, britiske The Independent og flere andre internationale medier.

Optimisme forud for Black Friday fik Amazon-aktien til at stige to procent på børsen, hvilket fik Jeff Bezos’ formue til at stige med 2,4 milliarder dollar (15 milliarder kroner, red.) til svimlende 100,3 milliarder dollar (628,4 milliarder kroner, red.).

Dermed nåede hans private formue nye højder, og han lagde samtidig luft til nummer to på Forbes’ liste over verdens rigeste personer, grundlæggeren af Microsoft, Bill Gates, som »blot« er god for 86,8 milliarder dollar.

Listen er ikke opdateret, og derfor figurerer Gates stadig som den rigeste, men det er altså nu Jeff Bezos.

Alene i år er den 53-årige familiefar til fire fra Seattle blevet 32,6 milliarder dollar rigere, hvilket er den største stigning blandt verdens 500 rigeste.

Men hvor Bill Gates bruger mange penge på velgørenhed, har Jeff Bezos indtil videre ikke meldt ud, hvad han har tænkt sig at bruge pengene på. Dog tweetede han tilbage i juni, at han gør sig nogle overvejelser.

»Jeg tror, at meget af mine filantropiske aktiviteter skal bestå i at hjælpe folk her og nu.«

Den Twitter-opdatering fik han i omegnen af 50.000 kommentarer på, men det er uvist, om han har uddelt penge til nogen endnu. Havde Bill Gates ikke doneret store beløb til diverse projekter, ville han i dag have været god for 150 milliarder dollar. I 1999 rundede hans formue 100 milliarder dollar – og det er første gang siden da, at nogen passerer den grænse.

Amazon, der har hovedsæde i Seattle, blev grundlagt af Jeff Bezos for 22 år siden og omsatte i 2016 for 852 milliarder kroner. Den er i dag USA's største virksomhed inden for detailhandel samt verdens største internetbaserede virksomhed.

Til sammenligning omsatte Danmarks største detailhandelsvirksomhed, Dansk Supermarked, for 57,9 milliarder kroner sidste år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.