Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Han er Kinas nye Mao

Siden Mao Zedong og kaosårene under Kulturrevolutionen har Kina forsøgt at undgå enemandsvælde i partitoppen. Men i dag sidder præsident og partichef Xi Jinping så tungt på magten, at kultdyrkelsen igen kommer snigende.

Med Xi Jinping har Kina fået en ny type partichef. Han lader sig gerne hylde offentligt og bliver i statsmedier fremstillet som en folkelig landefader. Foto: Filip Singer
Med Xi Jinping har Kina fået en ny type partichef. Han lader sig gerne hylde offentligt og bliver i statsmedier fremstillet som en folkelig landefader. Foto: Filip Singer

»Generalsekretær, mine øjne følger i dit kølvand.

Og i disse øjne, mit digt tager form.

Min mobil bliver varm af fingrenes tasten.

Dette digt har jeg brygget på så længe.

Det stammer fra mit inderste.

Det tilstopper mine vener og nerver.

Det stiger og falder på Den Gule Flod og Yangtze.

Det løber langs den kinesiske mur.«

BEIJING: Følelserne fik frit løb i digtform, da Kinas partiformand forleden besøgte landets nyhedsbureau, Xinhua. Seancen mindede om noget, man ellers mest ser i Nordkorea. Præsident og partisekretær Xi Jinping inspicerede stedet og påpegede, hvordan tingene skal gøres. Følg partilinjen lød, hovedbudskabet, der blev mødt med stor applaus fra en jublende gruppe ansatte.

En af dem blev så rørstrømsk, at han greb sin mobiltelefon og på stedet forfattede ovennævnte tekst, der blot er et lille udsnit af ganske mange strofer til hyldest af partichefen. Efterfølgende lagde han digtet på internettet, hvor det blev modtaget med lige dele forundring, betagelse og afsky. For selv i Kina, hvor politisk smiger bestemt ikke er en mangelvare, er en ode af så tilbedende karakter ikke normal. Ja, faktisk er det lidt af et tabu.

En kollektiv, anonym ledelse bestående af dygtige, men kedelige teknokrater. Cirka sådan lyder den typiske beskrivelse af Kinas politiske top gennem de sidste par årtier. Og det har selv samme ledelse været ganske godt tilfreds med.

For alternativet vækker minder om en tid, Kommunistpartiet stadig forsøger at fortrænge. En periode hvor en enkelt persons magtfuldkommenhed var ved at køre hele nationen ud over kanten. Fra 1966 og ti år frem lod Kinas tidligere leder Mao Zedong sig ophøje til gudelignende status. Han kaldte det en kulturrevolution.

Målet var at genvinde magten. Midlet var masserne – især de unge såkaldte rødgardister – der gik til angreb på eliten og alt, hvad der kunne tænkes at gå imod formandens projekt. Mao Zedong vil altid have særstatus i Kommunistpartiet, men Kulturrevolutionen skabte så meget tumult og kaos, at partiet officielt har taget afstand fra den førte politik i perioden. Lige siden har partiet tilstræbt konsensus i det øverste lag af magthierarkiet.

Men med Xi Jinping har Kina fået en ny type partichef. Siden han kom til magten i efteråret 2012, har han markeret sig som en mere udadvendt og handlekraftig leder end sine forgængere. Og som en leder der går et skridt eller to foran resten af medlemmerne i toppen af Kommunistpartiet. Han lader sig gerne hylde i det offentlige rum og bliver i statsmedierne fremstillet som en folkelig landefader. Samtidig har Xi Jinping sat sig på så mange af de vigtigste poster i Kinas politiske system, at han efterhånden er formand for det hele. Det gælder både i staten og militæret samt selvfølgeligt i partiet, hvor han ud over at være generalsekretær også står i spidsen for en række af de vigtige grupper, der træffer afgørende beslutninger inden for sektorpolitik og sikkerhedsspørgsmål.

Kombinationen af en stærk leder med folkelig appel ligner unægteligt noget, Kina har oplevet før. Og selv om konceptet med kollektiv ledelse stadig står ved magt, er der tydelige tegn på en spirende personkult omkring Xi. Han bliver hyldet i sange, digte og musikvideoer, og partichefens taler og citater kan købes i bogform eller downloades til mobiltelefonen.

Men der er også en anden og mørkere side af kultdyrkelsen. Fortællingen om partichefen er ikke til debat. Alternative versioner er der ikke plads til. Da en håndfuld forlæggere i slutningen af sidste år én efter én forsvandt, kom det hurtigt frem, at deres boghandel i Hongkong solgte bøger, der ikke just var flatterende over for partiformanden. Alle dukkede siden op i kinesisk varetægt på fastlandet. Senest har et anonymt brev været anledning til en omfattende menneskejagt i forsøget på at lokalisere ophavsmændene.

»Kammerat Xi Jinping, vi føler, at du ikke besidder kapacitet til at føre partiet og nationen ind i fremtiden, og vi mener, at du ikke længere er egnet til posten som generalsekretær. For partiets bedste, for den langsigtede fred og stabilitet i landet, og for din egen personlige og din families sikkerhed beder vi dig træde tilbage fra alle positioner,« står der blandt andet i brevet underskrevet af »loyale partimedlemmer«.

Det blev først publiceret på en hjemmeside i USA og dukkede kort op på et netmedie i Kina i begyndelsen af sidste måned. Brevet fik prompte det kinesiske sikkerhedsapparat til at gå i aktion.

Over tyve personer er blevet anholdt og kinesere bosat i udlandet chikaneret. Men hvem der står bag, og om teksten overhovedet var forfattet af partimedlemmer, vides stadig ikke. En så markant reaktion baseret på et anonymt brev virker ude af proportioner, mener Willy Lam, forfatter til bogen Kinesisk politik i Xi Jinpings æra.

»Det vidner om den paranoia, der omgiver Xis lederskab,« siger han til avisen The Guardian.

»I processen, hvor han har tilegnet sig al denne magt, har han fået mange fjender. Flere end sine forgængere. Så nu har vi det paradoks, at jo mere magt han opnår, jo mere paranoid bliver han,« forklarer han. De fjender, Willy Lam taler om, er hovedsageligt resultatet af en årelang korruptionskampagne sat i værk af Xi Jinping. Den har ramt partimedlemmer i hobetal og nedlagt hele fraktioner.

Det har fået Xi Jinping til at fremstå endnu stærkere, hvilket netop er en del af pointen. Den interne oprydning er blåstemplet af partitoppen for at styre partiet igennem en svær periode med lavere økonomisk vækst. Ifølge Kerry Brown, professor i kinesisk politik ved King’s College, har ledelsen fundet sig nødsaget til at stramme op på partidisciplinen for at sikre partiets overlevelse.

»I den kontekst var valget af en person med de rette kommunikationsevner og netværk, der kunne give partiet de bedst mulige odds for at klare sig igennem denne periode, altoverskyggende. Det kommunistiske parti i Sovjetunionen kollapsede efter 74 år ved magten. I 2023 vil Kinas Kommunistparti nå dette afgørende punkt. Det ønsker ikke at ende på samme måde som sin forhenværende russiske modpart. At sikre at ledelsen blev forenet, stærk og klar i sit budskab var vigtigt,« skriver han i en analyse for China Policy Institute.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.