Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Hamas scorer point på angreb i Jerusalem

Hamas bruger lastbilangrebet i Jerusalem til at stikke en kæp i hjulet på selvstyreregeringens deltagelse i den franske fredskonference senere på måneden

JERUSALEM: Allerede før de sidste lig var blevet fjernet fra søndagens lastbilangreb på Haas Promenaden i Østjerusalem, kaldte den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas, det for en “heroisk” gerning.

Det vides endnu ikke om den palæstinensiske gerningsmand og far til fire fra Jerusalem-nabolaget Jabal Mukaber har direkte tilknytning til Hamas. Israels premierminister Benjamin Netanyahu, sagde søndag eftermiddag til israelske medier, at der er tegn på, at gerningsmanden støtter Islamisk Stat. Men Hamas´ hurtige hyldest og introduktion af det nye begreb “Intifadaens lastbilangreb” antyder, at Hamas har tænkt sig at bruge angrebet politisk, også selvom man ikke vil tage ansvaret for det.

I sin officielle reaktion på angrebet, siger Hamas ifølge den israelske journalist Gal Berger, at “det er et bevis på, at det seneste års optrapning - “Jerusalem-intifadaen” - stadig fortsætter, og at ethvert forsøg på at undertrykke den, vil fejle”

For det første På er det en direkte besked til Israel om, at Hamas ønsker at fortsætte den bølge af kniv og bilangreb, som palæstinensere har rettet mod Israel siden oktober 2015. De seneste måneder har været forholdsvis rolige, og fornemmelsen hos de israelske myndigheder har længe været, at den såkaldte Jerusalem-intifada er ved at gå i sig selv. Men Hamas, der høster en stor del af sin opbakning ved netop at opfordre til den slags angreb, har brug for at holde konflikten med Israel kørende.

Det er en del af Hamas´ anden årsag til at hylde angrebet så hurtigt som muligt. I øjeblikket forbereder en palæstinensisk delegation sig på at deltage i den fransk sponsorerede fredskonference i Paris den 15. januar. Præsident Mahmoud Abbas har allerede sagt ja til at sende en officiel palæstinensisk delegation, og vil selv være til stede i Frankrig under afviklingen af konferencen. I sidste uge inviterede han 200 israelske journalister og politikere til Ramallah, og sagde blandt andet, at fred mellem Israel og palæstinenserne kun kan opnås ved forhandlinger. Han nævnte ikke Hamas ved navn men sagde, at det palæstinensiske selvstyre aktivt bekæmper de grupper, der forsøger at udføre angreb mod Israel.

De udtalelser tog Hamas ilde op, og bevægelsens officielle udtalelse efter angrebet om, at alle forsøg på at bremse intifadaen vil fejle, er et direkte svar til Mahmoud Abbas.

Hamas ønsker ikke noget gennembrud i fredsforhandlingerne i Paris. Blandt andet fordi Hamas kender de mangeårige palæstinensiske meningsmålinger foretaget af Khalil Shikaki, der viser, at sideløbende med optimisme og håb om fred på den palæstinensiske side, svinder tilslutningen til Hamas. En såkaldt lavintensitetskonflikt, der ikke ender i åben krig, er i Hamas´ favør, og derfor støtter man angrebet i Jerusalem og bruger det som et politisk redskab mod den politiske ledelse i Ramallah.

For nylig kaldte Hamas´ tidligere udenrigsminister og nuværende chefstrateg, Mahmoud Zahar, den palæstinensiske præsident Abbas for en “israelsk spion” i et interview til Berlingske. Ifølge Zahar hjælper Mahmoud Abbas den israelske regering ved at slå ned på Hamas.

Den seneste angrebsbølge mod Israel, der startede i oktober 2015, har placeret den palæstinensiske ledelse i et dilemma. Præsident Abbas er tvunget til at tage afstand fra angrebene, hvilket får ham til at fremstå som en svag leder i den palæstinensiske befolknings øjne. Især når han gennem de seneste ti år, heller ikke har været i stand til at levere et gennembrud i fredsforhandlingerne.

På den måde er den politiske palæstinensiske ledelse i Ramallah fanget i en situation, hvor man er for svag til at presse Israel i eventuelle forhandlinger. Med politisk stilstand åbner man døren for tilslutning til Hamas og andre militante grupper, der åbenlyst siger, at det eneste, der kan tvinge Israel til at gå på kompromis, er en fortsættelse af “Jerusalem-intifadaen” og dermed også de væbnede angreb.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.