Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Halvdelen af kæmpe koralrev er dødt eller døende

Halvdelen af korallerne på Great Barrier Reef er døde eller døende, og 93 procent er bleget, siger forskere.

Great Barrier Reef er i fare.
Great Barrier Reef er i fare.

Halvdelen af alle koraller på verdens største koralrev, Great Barrier Reef i Australien, er enten døde eller døende.

Det fortæller australske forskere onsdag.

Og kun 68 af de 911 undersøgte koralrev - svarende til syv procent af hele revet - er ikke berørt af blegningen, som for første gang har spredt sig sydpå til Sydney Harbour samt mod vest, lyder det fra forskerne.

Blegning opstår, når vandet er for varmt. Det betyder, at de mikroskopiske, fotosyntetiske alger, der giver korallerne deres farve, forsvinder.

Selv om et af de stærkeste El Niño-vejrsystemer i næsten 20 år har forværret effekten, så mener de australske videnskabsfolk, at klimaforandringer er den underliggende årsag til blegningen.

- Vi har aldrig set blegning i så stort et omfang før. På den nordlige del af Great Barrier Reef er det, som om at ti cykloner er gået i land på én gang, siger professor Terry Hughes fra James Cook University i Townsville i Australien.

- Vores vurdering er i øjeblikket, at tæt på 50 procent af alle koraller allerede er døde eller er døende, siger Terry Hughes, der også står bag Australia's National Coral Bleaching Taskforce.

The Great Barrier Reef strækker sig 2300 kilometer langs Australiens nordøstlige kyst og er verdens største levende økosystem.

- Der var nogle, som sagde, at det værste var overstået. Det afviste vi, og de tog fejl, siger Australiens miljøminister, Greg Hunt.

Ifølge ministeren er det ikke kun på Great Barrier Reef, den er gal.

Greg Hunt fortæller således, at blegning også begyndte at forekomme nær Hawaii i slutningen af sidste år, ligesom flere øer i Stillehavet allerede er ramt.

/ritzau/Reuters/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.