Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Halshuggende IS-kriger er selv blevet halshugget

En højtstående figur i Islamisk Stat har smagt sin egen medicin og er blevet fundet halshugget i det østlige Syrien.

En egyptisk statsborger, der har stået for barbariske halshugninger som højtstående figur i Islamisk Stats (IS) selverklærede politistyrke i Syrien, er nu selv fundet halshugget. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Mandens krop, der ser ud til at være blevet torteret, blev fundet i provinsen Deir al-Zor i det østlige Syrien i nærheden af et kraftværk i byen al-Mayadin.

Observatoriet, der indhenter oplysninger fra et netværk af kilder i området, oplyser desuden, at der var skrevet en besked på mandens krop: »Dette er ondskab, du sheik«.

Derudover havde han en cigaret i munden. Beboere i området har fortalt, at IS, der kontrollerer stedet, har forbudt rygning.

Flere områder i både Syrien og Irak er kontrolleret af IS, som siden september er blevet bekæmpet af en vestlig koalitionsstyrke, hvor Danmark også deltager.

Det står ikke klart, hvem der står bag halshugningen af den højtprofilerede figur i IS, men ukendte gerningsmænd har også forsøgt at dræbe to andre IS-krigere i byen.

En IS-kriger er blevet forsøgt kørt ned i en rundkørsel, og en anden er blevet alvorligt såret, da en mand på en motorcykel kørte forbi og ramte ham med et metalvåben.

Islamisk Stat har tidligere nedkæmpet oprørere, og indimellem har terrororganisationen også dræbt flere af sine egne medlemmer for, hvad den har beskrevet som, overtrædelser.

Beboere og aktivister siger, at IS har halshugget og stenet mange mennesker til døde i de områder, organisationen kontrollerer.

Mennesker, som er blevet beskyldt for at være fjendtlige krigere eller for handlinger, som IS anser for at være krænkende i forhold til deres fortolkning af Islam.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.