Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hårdt presset Dilma Rousseff aflyser tale til nationen

Talen skulle have været et forsvar mod anklager om budgetmanipulation, som kan sende hende for en rigsret.

Brasilia: Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, aflyste fredag aften en planlagt tale til nationen, hvor det ellers var forventet, at hun ville forsvare sig i den aktuelle sag, hvor hun risikerer at blive stillet for en rigsret.

Underhuset i den brasilianske kongres skal søndag stemme om, hvorvidt, de mener, Rousseff skal stilles for en rigsret for blandt andet at have manipuleret med regeringens budget i forbindelse med valgkampen i 2014.

Rousseff droppede tv-talen, efter at et oppositionsparti forsøgte at få en domstol til at blokere den, fordi hun efter partiets mening ville gøre uretfærdigt brug af den brasilianske stats ressourcer til at forsvare sig selv.

Både i underhuset og på gaderne mødte Rousseff også modstand fredag.

Tilhængere af en rigsretssag i underhuset råbte "ud med Dilma" i fredagens debat, der ventes at fortsætte indtil søndag, hvor medlemmerne skal stemme om at stille Rousseff for retten.

I adskillige byer i Brasilien viste tusindvis af indbyggere også deres utilfredshed med præsidenten. En række fagforeninger planlægger ligeledes store, landsdækkende demonstrationer søndag i forbindelse med afstemningen.

Flere og flere af medlemmerne af underhuset har vendt sig mod Rousseff de seneste dage, og nu tegner det til, at Rousseff taber afstemningen, hvilket kan være begyndelsen på enden for Arbejderpartiets tid i regeringskontorerne, som de har siddet i de seneste 13 år.

Dilma Rousseff har på det skarpeste afvist alle anklager mod sig, men meget tyder nu på, at hendes argumenter ikke bider på parlamentarikerne, og at hun i stedet kommer til at forsvare sig i en rigsretssag.

19 ud af de 25 partier, der sidder i underhuset, støtter nu en sag mod præsidenten.

Hvis to tredjedele af medlemmerne stemmer for en rigsretssag, vil spørgsmålet blive sendt videre til senatet.

Dilma Rousseff vil blive suspenderet fra præsidentposten, hvis et simpelt flertal i senatet efterfølgende stemmer for. Hun skal vinke endegyldigt farvel til præsidentposten, hvis to tredjedele af medlemmerne i senatet stemmer for at afsætte hende.

Ifølge meningsmålinger gør to tredjedele af de cirka 200 millioner brasilianere det samme.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.