Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hårde ord om muslimer skiller Putin og Trump

Donald Trump vil »udrydde« islamistisk terrorisme og lufter tanken om at gøre det i et samarbejde med Rusland. Det kan sætte Putin i et dilemma på hjemmefronten.

En af Putins centrale allierede er den tjetjenske leder Ramsan Kadyrov, der styrer delrepublikken med både jernhånd og elementer af sharialovgivning. Her er titusinder af tjetjenere på gaden i Grosnyj sidste år for at vise støtte til såvel Putin som Kadyrov. Foto: Ilia Varlamov/AFP
En af Putins centrale allierede er den tjetjenske leder Ramsan Kadyrov, der styrer delrepublikken med både jernhånd og elementer af sharialovgivning. Her er titusinder af tjetjenere på gaden i Grosnyj sidste år for at vise støtte til såvel Putin som Kadyrov. Foto: Ilia Varlamov/AFP

Krigen mod terror kan ikke vindes uden stærke allierede. Med det argument har Donald Trump under valgkampen i USA foreslået Rusland som en mulig ny allieret.

»Vi vil styrke gamle alliancer og danne nye og forene den civiliserede verden mod radikal islamisk terrorisme, som vi vil udrydde fuldstændig fra Jordens overflade,« fortsatte Trump i sin tiltrædelsestale forleden.

Ordvalget vækker da også mindelser om nogle af den russiske præsidents slagord. Et af de valgløfter, der fødte Vladimir Putin som politiker tilbage i 1999, var budskabet om, at militante grupper i den russiske delrepublik Tjetjenien skulle »udryddes«.

»Vi vil jage dem overalt. Hvis de er i lufthavnen, så tager vi dem i lufthavnen. Hvis vi fanger dem på toilettet, så vil vi udradere dem dér,« sagde Putin forud for russiske bombardementer, der lagde store dele af den tjetjenske hovedby Grosnyj øde.

Trumps udtalelser er et signal om, at den i øjeblikket halvhjertede koordinering mellem USA og Rusland i Syrien kan blive styrket, vurderer Jekaterina Sokirijanskaja fra tænketanken International Crisis Group i Moskva.

Men hun frygter, at det vil ske på bekostning af civile liv og hensynet til krigens love.

»Hvis vi skal tage Trumps ord for pålydende – også hvad han har sagt om tortur – så udtrykker de en tilgang, der metodisk ligner den, som Rusland har anvendt i to årtier i Tjetjenien og Nordkaukasus (det sydligste Rusland, red.),« siger hun.

Rusland anklages for krigsforbrydelser

En lignende fremfærd har karakteriseret Ruslands indgreb i krigen i Syrien. Russiske fly har sammen med Bashar al-Assads luftvåben bombet beboelsesområder og hospitaler. Og vestlige regeringer, herunder den danske, anklager Rusland for at være ansvarlig for krigsforbrydelser.

Den kritik har Trump ikke støttet op om, påpeger Eduard Ponarin, forsker i Ruslands muslimske mindretal ved Skt. Petersborgs handelshøjskole.

»Jeg tror sagtens, at Putin kunne skrive under på Trumps udtalelse,« siger han om muligheden for et tættere samarbejde.

For begge parter er der dog dybe faldgruber, påpeger de to eksperter.

Trods Putins hårde retorik, når det gælder terror, så er det islamkritiske ordforråd, som både Trump og flere europæiske protestpartier har taget i anvendelse, et politisk minefelt for den russiske præsident. Trump talte under valgkampen for et indrejseforbud for muslimer.

Millioner af russiske muslimer

Med omkring 12 millioner muslimer, herunder mindst 1,5 million i hovedstaden, har Rusland imidlertid en større muslimsk befolkning end noget europæisk land. En central allieret for Kreml er i dag den tjetjenske leder Ramsan Kadyrov, der styrer delrepublikken med både jernhånd og elementer af sharialovgivning.

De fleste russiske muslimer tilhører moderate, historiske mindretal blandt Ruslands mange etniske grupper. Ved officielle lejligheder fremhæver Vladimir Putin gerne islam som en del af selve den russiske identitet. På et nyligt pressemøde pegede han på de muslimske lande som allierede i kampen for en konservativ værdipolitik.

»Kreml er ikke mod islam og kan aldrig være det. En russisk politiker, der ikke ønsker landets disintegration, kan ikke ytre den slags ord,« siger Eduard Ponarin, der også peger på Ruslands tætte parløb med præstestyret i Iran.

Derfor er politiske omfavnelser fra europæiske politikere som Geert Wilders og Marine Le Pen paradoksalt nok sprængfarlige for Putin. For Kreml er det ikke islamisme eller sharia men trusler mod »legitime regeringer«, der ses som det afgørende kriterium, siger Ponarin.

Forfølgelse af fundamentalister

I det fattige Nordkaukasus har den skelnen ført til en brutal forfølgelse af fundamentalistiske, såkaldte salafistiske muslimer uanset om de er militante eller ej. Ifølge russiske menneskeretsgrupper udsættes de stærkt religiøse mindretal for tortur, fængslinger og husafbrændinger. Alene i den russiske delrepublik Dagestan er 15.000 mennesker sat på en officiel liste over ekstremister.

»Det gælder også dem, som ikke er militante, men som myndighederne ligestiller med terrorister. De forfølges, deres familier forfølges, deres børn forfølges. Det har radikaliseret disse samfund,« siger Sokirijanskaja.

Ifølge mange analytikere har den kurs forværret problemet med radikalisering og bidraget til, at mellem 3.000 og 5.000 russiske statsborgere er draget i krig i Syrien for blandt andet Islamisk Stat.

Fra amerikansk side bliver en af de største knaster at finde enighed med Moskva om, hvilke grupper, der - ud over Islamisk Stat - skal stemples som terrorister. Og dernæst om man vil bakke op om Kremls tilgang til bekæmpelsen af dem.

»Vi anbefaler, at det sker på baggrund af international ret, ikke med løfter om tortur og kollektiv afstraffelse,« siger Jekatarina Sokirijanskaja.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.