Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Håb og frygt: Sådan ser resten af verden på Trump

De næste fire år skal resten af verdens regeringer lære at samarbejde med USAs præsident, Donald Trump. Her kan du læse, hvad de håber på, og hvad de frygter.

Den amerikanske præsident Donald Trump / AFP PHOTO / POOL / J. Scott Applewhite
Den amerikanske præsident Donald Trump / AFP PHOTO / POOL / J. Scott Applewhite

May og Trump – et umage par

Den britiske regering har set frem til præsident Donald Trump med nærmest nervøs ophidselse. Med Brexit undervejs har briterne brug for alle de støtter og alliancer, de kan få, og det har skabt enorm opmærksomhed, at Trump flere gange har erklæret sin kærlighed til Storbritannien og omfavnet Brexit som en del af den bevægelse, der bragte ham selv til magten.

Trump har lovet en hurtig handelsaftale og at fortsætte »det særlige venskab« mellem de to lande. Den tidligere UKIP-leder Nigel Farage var den første internationale politiker, der mødte Trump efter valget. Ikke til den britiske regerings store begejstring, men Farage er dog brite og talte briternes sag. Siden har både premierminister Theresa Mays nærmeste rådgivere og udenrigsminister Boris Johnson været i USA for at bane vejen for et møde mellem Trump og May, der ifølge briterne kan finde sted allerede i næste måned.

Nogle påpeger, at det kan blive en sær alliance. Brexit desuagtet består den britiske regering i høj grad af en politisk elite svarende til den, som Trump angriber i USA. Trump lover at beskytte USAs arbejdspladser og hjemmemarked. May taler om at gøre Storbritannien til et fyrtårn for international handel. Under præsidentvalgkampen kritiserede Trump skarpt interne forhold i Storbritannien, hvor May dengang var indenrigsminister. May og Johnson samt andre ministre kaldte i nedladende vendinger Trump for uegnet til at blive præsident. Trump rækker hånden ud til Rusland, mens May og briterne står i spidsen Vestens hårde linje. Det ligner et umage par, men indtil videre lover May og Trump hinanden at danne par i storpolitikken.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Kina-politik med bid i

Et kinesisk ordsprog lyder, at en hund, der gør, ikke bider. Forhåbningen i Zhongnanhai, hvor den kinesiske ledelse holder til, var sandsynligvis, at Donald Trumps Kina-kritik ville aftage, hvis det skulle lykkes ham at vinde præsidentvalgkampen. Det er set før i amerikansk politik. Men endnu har det ikke været tilfældet.

At Trump står for en mere kontant og protektionistisk handelspolitik, overrasker næppe i Beijing. Og det er ikke kun en dårlig ting set fra Kina, der kan overtage rollen som drivkraft for regionale handelsaftaler i Asien og Stillehavsområdet. Men noget godt tegn er det ikke for kineserne, at Trump har udpeget økonomen Peter Navarro som chef for det nyoprettede Nationale Handelsråd. Han er bl.a. forfatter til bogen »Death by China«, der beskriver, hvordan Kina er roden til alskens dårligdomme i USA. Også kandidaterne til posterne som handelsminister og udenrigsminister har gjort sig bemærkede. Sidstnævnte udtalte forleden, at Kina ikke bør have adgang til de kunstigt udbyggede øer i Det Sydkinesiske Hav, der har øget den kinesiske militære dominans til søs.

Men mere end noget andet holder Kinas Kommunistparti øje med Taiwan. Flere gange har Trump indikeret, at han ikke ser den såkaldte et-Kina-politik som en hellig størrelse. Den kan der forhandles om, lyder det. Det afviser Beijing fuldt og helt. Her mener man, at Taiwan er en del af Kina, og at det synspunkt udgør fundamentet for ethvert diplomatisk forhold til Folkerepublikken.

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina

Berlin vil forsvare frihandel og EU mod Trump

Jeg tror på, at vi europæere har skæbnen i vores egne hænder.« Sådan sagde Angela Merkel forleden i et interview med Bild som reaktion på Trumps nylige karakteristik af kanslerens udskældte flygtningepolitik som »en katastrofal fejl«.

Reaktionerne fra Berlin er indtil videre moderate og afventende, men Merkel og hendes ministre nærer store bekymringer for de transatlantiske relationer og for den europæiske sikkerhedsarkitektur. I Berlin ser man særligt skeptisk på Trumps protektionistiske handelspolitik. Den kommende præsident har senest langet ud efter tyske bilproducenter som BMW, som han har truet med toldafgifter, hvis de fravælger placeringen af bilfabrikker i USA til fordel for eksempelvis Mexico.

Merkel ser frihandel som afgørende for både europæisk og amerikansk sikkerhed og velstand og har allerede nu appelleret til tyske virksomheder om at bevare tålmodigheden og tiltroen til transatlantisk frihandel.

Når det gælder Europas sikkerhedspolitiske interesser, ser Berlin, der har været afgørende i tilblivelsen af sanktioner mod Kreml efter annekteringen af Krim, også skeptisk på Trumps angiveligt tætte forbindelser til Rusland.

I Berlin har Trumps omtale af EU som en motor for tyske interesser udløst både chok og forargelse. Særligt efter Brexit er Tyskland bekymret for unionens fortsatte sammenhold, som vil blive udfordret af Trump. Indtil videre holder Merkel fast i en afventende og pragmatisk linje over for Washington. »Jeg vil vente på, at den amerikanske præsident indtager sit embede, og derefter vil vi naturligvis arbejde sammen med ham på alle niveauer og se, hvilke aftaler vi kan indgå,« sagde kansleren

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

Rusland er klar til aftaler med Trump

Siden den euforiske reaktion i Moskva efter Donald Trumps valgsejr har eftertænksomheden meldt sig i Rusland. Trumps kandidater til posterne som forsvars- og udenrigsminister har i senatshøringer lagt en hård linje i forhold til Rusland. Samtidig har nye afsløringer om mulige belastende forbindelser mellem Trumps rådgivere og Rusland øget presset på Trump for at vise, at han ikke er blødsøden over for Moskva.

Ikke desto mindre ser Kreml muligheder i magtskiftet bort fra den i Moskva forhadte Barack Obama. Russiske eksperter peger på krigen i Syrien som centrum for de mest sandsynlige tilnærmelser. En mulighed er en løs koordinering af parternes krigsførelse mod militante islamistiske grupper i Syrien og Irak, selv om USA og Rusland fortsat er dybt uenige om, hvilke grupper der udgør den største trussel. Mere usikker er den kommende amerikanske regerings kurs i Ukraine, hvor Rusland støtter pro-russiske oprøreres kamp mod den ukrainske regeringshær. Trump har tidligere leget med muligheden for at løfte sanktionerne mod Rusland, men sanktionerne er formelt bundet op på parternes opfyldelse af den såkaldte Minsk-fredsaftale. Ethvert skridt i den retning vil derfor forudsætte et tigerspring i de langvarige og trøstesløse fredsforhandlinger mellem de stridende parter.

De mest optimistiske russiske eksperter håber, at Trump vil indvarsle en ny isolationistisk linje i USA, der på længere sigt vil tillade Rusland at genindlemme de tidligere sovjetlande, frem for alt Ukraine, i en russisk interessesfære.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland

Trump har skabt bekymring i Bruxelles

Det er begrænset med de positive forventninger til Donald Trump i EU- og NATO-hovedstaden Bruxelles. Forhåbningerne går således først og fremmest på, at han reelt ikke mener, hvad han har sagt om EU, NATO, Rusland, frihandel og klimaet.

Chokket var betydeligt, da Trump blev valgt, men i de første uger forsøgte de fleste i Bruxelles at nedtone bekymringerne, fordi der ofte er forskel på, hvad der bliver sagt i en valgkamp, og hvad der kommer til at ske i virkeligheden. På en række centrale punkter har Trump dog været ret konsistent i sine kritiske udmeldinger i forhold til EU og NATO – og en mere forsonlig tone over for Rusland.

Især denne uges bemærkninger om Brexit som et »klogt« britisk valg, fordi EU er et »middel for Tysklands interesser«, og om NATO som »forældet«, fordi forsvarsalliancen ikke fokuserer nok på at bekæmpe terror, skabte måben blandt de store EU-landes udenrigsministre under et møde tidligere på ugen.
Set fra Bruxelles har Trump skabt tvivl om den grundlæggende antagelse, at det er afgørende for den globale stabilitet, at Vesten holder sammen og forsvarer sine værdier.

Der er stadig håb om, at embedet og de mange kloge folk i den amerikanske administration og hær, som ikke skiftes ud, vil få overbevist Trump om, at det er i USAs interesse at holde sammen på den vestlige verden, som vi kender den. Blandt de nye ministre finder mange i såvel EU-institutionerne som NATO-hovedkvarteret det betryggende, at den store NATO-fortaler James Mattis, der også er ganske kritisk over for Ruslands præsident Putin, skal være forsvarsminister.

Men bekymringerne overskygger i den grad forhåbningerne.

Jakob Ussing er Berlingskes EU-korrespondent

På Christiansborg håber man bare på det bedste

Lad det være sagt med det samme: Der var ikke mange i dansk politik eller i toppen af regeringen, der havde håbet på, at Donald Trump ville blive USAs nye præsident. Tværtimod ønskede man sig brændende det modsatte.

Med sin stil og sine udmeldinger repræsenterer Trump usikkerhed og uberegnelighed i en tid, hvor regeringen gerne ser det modsatte – særligt når det kommer til en af Danmarks vigtigste allierede.

De danske politikere ryster lidt på hovedet, når Trump taler om at bygge en mur mod Mexico, men det er slet ikke det, der giver anledning til snævre, danske bekymringer. Det gør i stedet hans hårde meldinger om NATO, hvor han har sået tvivl om rækkevidden af den såkaldte musketer-ed – at et angreb på ét NATO-land er et angreb på hele NATO – hvis ikke de europæiske lande såsom Danmark øger forsvarsbudgetterne.

Konsekvensen bliver, at Danmark vil tilføre flere penge til Forsvaret. Men situationen er svær – det drejer sig om enormt mange penge, og de penge skal tages et sted fra. Vil danskerne have forståelse for det?

Samtidig vækker Trumps frihandelsskeptiske meldinger bekymring. Danmark er dybt afhængig af eksport, også til USA, og derfor vil det få konsekvenser for dansk økonomi, hvis Trump slår mere protektionistiske toner an

Tilbage står, at han nu er lederen af den frie verden. Og så kan den danske regering ikke gøre andet end at håbe det bedste. Samt forsøge at navigere så godt som muligt over for den nye præsident.

Kasper Kildegaard er politisk redaktør på Berlingske

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.