Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Håb for dansk Europol-aftale: Første debat gav en god start

Der var ganske vist både juridiske og politiske bekymringer i Europa-Parlamentet, da den danske Europol-særaftale blev debatteret første gang tirsdag. Men frem for alt var der opbakning til at sikre en hurtig proces, så Danmark kan forblive tilknyttet til Europol efter den 1. maj.

Den danske særaftale om fortsat tilknytning til det europæiske politisamarbejde Europol kan godt fra start under den første debat i Europa-Parlamentet tirsdag. Men det er stadig en stram tidsplan frem mod deadline den 1. maj, hvor Danmark formelt forlader Europol. (Foto: LEX VAN LIESHOUT/Scanpix 2013)
Den danske særaftale om fortsat tilknytning til det europæiske politisamarbejde Europol kan godt fra start under den første debat i Europa-Parlamentet tirsdag. Men det er stadig en stram tidsplan frem mod deadline den 1. maj, hvor Danmark formelt forlader Europol. (Foto: LEX VAN LIESHOUT/Scanpix 2013)

Det er med en vis lettelse, at dansk politi og regeringen kan fordøje den første debat i Europa-Parlamentet om den danske særaftale, der skal sikre en fortsat tilknytning til politisamarbejdet Europol.

Der blev ganske vist luftet såvel en række juridiske som politiske bekymringer, men der var også en klar opbakning til, at der er brug for et tæt samarbejde mellem Europol og dansk politi, der sikrer, at Danmark ikke bliver et mørkt hul i det europæiske sikkerhedssamarbejde.

»Jeg er meget fortrøstningsfuld. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at det kan lykkes,« siger den britiske socialdemokrat Claude Moraes, der er formand for Europa-Parlamentets udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som behandler særaftalen.

Han vurderer, at den første debat var »positiv«, men tilføjer også, at han ikke kan sige »definitivt ja« til, at det lykkes inden den 1. maj, hvor Danmark forlader Europol.

Den danske særaftale skal gennem to høringer i Europa-Parlamentet, der normalt ville tage tre måneder hver, men den proces speedes ekstraordinært op, fordi det juridiske grundlag for den danske særaftale bortfalder den 1. maj. Der er derfor tale om en særdeles afgørende deadline, som kun kan overholdes med hjælp fra Europa-Parlamentet.

Flere parlamentarikere brugte debatten til at udtrykke ønske om en juridisk vurdering af aftalen, for at sikre at Danmark ikke vil få de samme rettigheder som medlemmerne af Europol, samt at andre lande ikke vil kunne benytte den samme model. En juridisk vurdering vil også skulle afklare, hvordan Danmark både kan være medlem af EU og så samtidig indgå en tæt samarbejdsaftale med Europol som et såkaldt »tredjeland.«

Men den vurdering kan være klar inden den 1. maj, siger Moraes og tilføjer, at der »ingen drama« er, hvad det angår.

Danmark spiller vigtig rolle i Europol

Morten Helveg Petersen (R), der var med til at forhandle den nye Europol-lovgivning på plads i 2015, siger efter debatten, at han er »mere optimistisk« end før debatten, når det kommer til Danmarks chancer for at nå det inden den 1. maj, fordi der var klar opbakning til at hjælpe Danmark.

Tirsdag aften afgøres det, hvem der skal have den vigtige rolle som ordfører på sagen, men det bliver sandsynligvis spanske Agustín Díaz de Mera fra den store borgerlige EPP-gruppe. Han var også ordfører på selve den nye Europol-lovgivning, der træder i kraft den 1. maj, og han kender derfor hvert et komma i Europol-lovgivningen. De Mera gav klar opbakning til særaftalen.

»Jeg mener, at det er det rigtige forslag, der er lagt frem. Vi er nødt til at sikre det inden den 1. maj, så Danmark fortsat kan være en vital spiller i europæisk sikkerhed, sagde han under debatten.

Kun en midlertidig løsning

Lidt mere kritiske toner kom der fra den tyske socialdemokrat, Birgit Sippel, som mener, at den danske regering aldrig skulle have bunket så mange retsakter i én folkeafstemning, men i stedet kun skulle have afholdt en folkeafstemning om Europol, der måske kunne have forhindret den nuværende situation.

»Alle EU-landene har brug for at samarbejde, hvis vi vil bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og derfor burde Danmark være medlem af Europol, men folkeafstemningen har presset os til at finde en ”tricky” løsning, så Danmark fortsat kan være tilknyttet. Regeringer er nødt til at tænke over, hvordan man bruger folkeafstemninger. Jeg vil se et klart signal fra den danske regering om, at den arbejder for, at Danmark en dag - i en ikke for fjern fremtid - kan blive fuldt medlem af Europol igen. Det her er kun en midlertidig løsning,« siger hun.

Den danske regering blev før jul enig med EU-Kommissionen om, hvordan en særaftale skal se, og den aftale slår fast, at Danmark fra den 1. maj ikke længere er medlem af Europol, men derimod får en tæt samarbejdsaftale for politiet.

Dansk politi mister direkte søgeadgang til den store database Europol Information System (EIS), som dansk politi søgte i flere end 91.000 gange i 2015, men får dog mulighed for at udveksle informationer hurtigt via særlige forbindelsesofficerer. Det er ifølge Rigspolitiet en brugbar løsning på den korte bane, mens det er uvist, om det vil være tilstrækkeligt om nogle år. Danmark mister også sin post i Europols bestyrelse.

Processen er nu, at der tirsdag aften skal vælges en ordfører på høringerne af den danske Europol-aftale. Forventningen er, at det bliver spanske Agustín Díaz de Mera fra den store borgerlige EPP-gruppe. Dernæst skal der laves et høringssvar på den første del, som omhandler, at Danmark flyttes til listen over tredjelande, som Europol kan indgå en aftale med, og først derefter kan den anden høring om selve indholdet af aftalen gå i gang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.