Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gyldent Daggry venter på chancen

De græske højreekstremister er fortsat en politisk faktor, selv om ledelsen er fængslet. Håbet er, at man snart vil fremstå, som grækernes eneste, uprøvede alternativ.

Trods en lang række fængslede partikammerater og en lang række alvorlige anklager mod partiet vejrer det 51-årige og mangeårige medlem Theodoros Koudounas sammen med resten af det højreekstremistiske Gyldent Daggry morgenluft forud for søndagens græske valg.
Trods en lang række fængslede partikammerater og en lang række alvorlige anklager mod partiet vejrer det 51-årige og mangeårige medlem Theodoros Koudounas sammen med resten af det højreekstremistiske Gyldent Daggry morgenluft forud for søndagens græske valg.

ATHEN: Syv parlamentsmedlemmer fra Gyldent Daggry er i fængsel og venter på deres retssag. Flere end 70 medlemmer er bag tremmer på anklager om kriminalitet, vold, planer om terror og meddelagtighed i mord. Alligevel er det højreekstremistiske parti fortsat en politisk faktor forud for det græske parlamentsvalg på søndag, hvor partiet i meningsmålinger står til omkring seks procent af stemmerne, der kan gøre partiet til det tredje- eller fjerdestørste.

»Anklagerne er rent til grin,« siger den 51-årige Theodoros Koudounas.

»De venter på en retssag, som myndighederne siger vil begynde til marts. De er blevet holdt i fængsel op til valget, men hvis de slap dem ud nu, ville det selvfølgelig også betyde, at Gyldent Daggry ville blive det næststørste parti. Alle ville forstå, at det hele er en løgn. Vi er ikke kriminelle.«

Andre grækere mener, at Gyldent Daggry er en dybt kriminel organisation og med synspunkter, der bedst kan beskrives som fascisme eller nynazisme. Chokket gav genlyd over hele Europa, da partiet i 2012 gik fra de tidligere 0,3 procent af stemmerne til op imod syv procent.

Koudounas blev medlem af Gyldent Daggry i 1986, lige efter at bevægelsen blev stiftet. Nu deltager han i den valgkampagne, der bliver koordineret med den fængslede ledelse. Tirsdag er der bebudet et pressemøde i Athen og dagen efter et vælgermøde, men ellers har partitoppen undgået offentlige valgmøder. Koudounas fortæller, hvordan han i stedet arrangerer private møder med sympatisører.

»Vi lejer et rum en aften i et område og samler folk. Så holder jeg en tale om vores ideologi og den sociale kontrakt, som vi vil indgå. Jeg taler om, at neoliberalisme er i forfald ligesom marxismen. Der er måske 50 til 350 medlemmer og tilknyttede personer til de møder, og de vil så tage rundt og fortælle om os til andre i deres lokalområder.«

Militant og hadsk

Gyldent Daggry blev især berygtet internationalt for sine militante handlinger og en hadsk retorik mod immigranter og flygtninge. Over for Berlingske vælger Koudounas at fokusere på kritik af det økonomiske system og den »franske version af demokratiet« for at have fejlet og skabt den finansielle krise, som i særlig grad de seneste fem år har ramt Grækenland. Han siger, at Gyldent Daggry ønsker et nyt demokrati med lige rettigheder »for grækere« og udgangspunkt i det gamle Athen og den tids definition af »borgere« ud fra slægtsmæssige rødder. Immigranter er fortsat et hovedproblem, siger han:

»Det er et problem med illegal immigration, og det er et problem, at europæerne ikke reproducerer sig selv. Resultatet er, at vi bliver udskiftet med udlændinge. De har ikke samme kultur og kan ikke integreres. Man kan se rent matematisk på udviklingen, at den vil føre til religiøs og racemæssig krig, og det gælder uanset, om nationalistiske bevægelser eksisterer eller ej. Vores eksistens er på spil. Vi skal bare vække folk.«

Gælder rettighederne så alle, der er født i Grækenland?

»Nej, ikke alle. Nogle er ikke grækere og tilhører en anden race. Se på Frankrig. Det sker selv om folk har været i landet i tre, fire generationer. De nyder det rigtigt.

De skal tage tilbage til deres lande øjeblikkeligt. De har et sted, hvor de kommer fra. Vi har defineret, hvor mange procent af dem, som vi har brug for her. Det er nul procent.«

Koudounas siger, at Gyldent Daggry godt vil acceptere »måske 5.000« brugbare immigranter som eksempelvis en »veluddannet og høflig norsk geolog«, der kan hjælpe til med udvinding af naturgas.

Hvad siger I til, at nogle kalder jer fascister og nynazister?

»Er det dem, der skabte krisen, der siger det? På grund af dem, er der folk, som begår selvmord. De ved, at folk dør. Når de taler om racister, skulle de se sig selv i spejlet. Det er en naturlig udvikling, at vi er her. Vi er ikke skabt af Mussolini eller Hitler.«

Symbolsk sejr

Et scenarium for det kommende parlamentsvalg er, at Gyldent Daggry bliver tredjestørste parti. Hvis de to partier foran ikke kan danne regering, skal nummer tre ifølge forfatningen have chancen.

Mange iagttagere betragter det som én blandt en lille håndfuld sandsynlige udgange på valget. Det vil ikke give Gyldent Daggry magten, men det ville være en stor symbolsk sejr. Hvad, mange betragter som endnu mere sandsynligt, er, at det uprøvede venstrefløjsparti Syriza får regeringsmagten, men at heller ikke de nye politikere kan løse krisen for grækerne. Derefter kan Gyldent Daggry fremstå som eneste uprøvede alternativ. Det bliver nævnt af flere analytikere med et lille gys som en fjern mulighed, men for Koudounas er det en tanke, som kan gøre det umulige muligt:

»Jeg troede ikke, at det ville ske i min levetid, at vi kunne have indflydelse og støtte fra flere end 4.000. Nu har vi omkring 570.000 støtter. Det er sket, selv om vi som eneste parti ikke får dækket vore udgifter. Uden hjælp fra medierne og mens vi er blevet hængt ud som en kriminel bande. Når de tre store partier forsvinder, hvad tror du så, at der vil ske?«

Med til at styrke tanken er højrebevægelsers fremgang i Europa. Koudounas siger, at der er »forbindelser« og »koordinering« med andre bevægelser, hvoraf han hævder, at »nogle af dem er valgt ind i parlamenter, og andre er uden for«. »Det er ikke noget, som vi offentliggør, men vi prøver at koordinere i europæiske lande.«

Er der kontakter med grupper og bevægelser i Danmark?

»Jeg ved ikke, om der er forsøgt at tage kontakt, men hvis nogle er bange for at have forbindelse til os, er det kun, fordi de tror, at vi har våben og slår folk ihjel.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.