Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grundsten til teleskop med kig til fjerne galakser er lagt

Når gigantteleskop på bjergtop i Chile står klar i 2024, bliver jagten på liv i rummet intensiveret.

Santiago de Chile. Byggeriet af det, der til sin tid bliver verdens største teleskop, er fredag gået i gang på et over 3000 meter højt bjerg i en ørken i Chile.

Når European Extremely Large Telescope (ELT) i 2024 står klar til brug, hvis alt forløber som planlagt, vil det have en størrelse, som potentielt kan ændre vores opfattelse af universet, skriver Reuters.

Hovedspejlet får en diameter på 39 meter, mens den kuppel, der skal beskytte de mange fintfølende instrumenter, vil måle næsten 100 meter på tværs.

- Hvad der bliver opført her er mere end et teleskop. Vi ser her et af de største eksempler på videnskabens og teknologiens formåen samt potentialet i internationalt samarbejde, sagde Chiles præsident, Michelle Bachelet, ifølge dpa, da byggestarten blev fejret fredag i Atacama-ørkenen.

Ingeniøren har tidligere skrevet, at med teleskopet vil astronomer kunne se galakser over 13 milliarder lysår ude i rummet, og de vil kunne bruge teleskopet til at kigge efter liv på planeter omkring andre stjerner i vores egen galakse, Mælkevejen.

Med teleskopet håber forskere også at kunne at få viden om fjerne planeters atmosfære. Det anses for afgørende for at få svar på det store spørgsmål om, hvorvidt der er liv i rummet.

Projektet finansieres af European Southern Observatory (ESO). Organisationen omfatter lande fra Europa samt fra den sydlige halvkugle. ESO har i forvejen tre aktive teleskoper i Atacama-ørkenen.

Prisen for det kommende kæmpeteleskop er tidligere blevet oplyst til omkring én milliard euro eller cirka 7,5 milliarder kroner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.