Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Greenpeace taber sag om olie mod den norske stat

Greenpeace og organisationen Natur & Ungdom skal betale den norske stats sagsomkostninger i miljøsag.

Greenpeace taber sag ved byretten i Oslo. Arkivfoto.
Greenpeace taber sag ved byretten i Oslo. Arkivfoto.

Greenpeace taber en retssag mod den norske stat, som miljøorganisationen havde anklaget for at sætte olie over miljø i Barentshavet.

Sagen var anlagt af Greenpeace og organisationen Natur & Ungdom, der nu må betale den norske stats sagsomkostninger.

De to organisationer mener, at den norske stat ved at tildele oliefelter i sårbare områder i Barentshavet brød grundlovens paragraf 112 om at værne om miljøet.

Ifølge Greenpeace gav den norske regering i maj 2016 tilladelse til boringer efter olie i den sydøstlige del af Barentshavet. Det skete, blot ti dage efter at Norge som det første industrialiserede land i verden ratificerede FN's klimaaftale fra Paris.

De to organisationer har lagt sag an mod staten for brud på grundlovens paragraf 112. Den slår blandt andet fast, at alle har ret til et miljø, der er sundt for helbredet.

Det var ifølge Greenpeace første gang, at en beslutning om boringer efter olie og gas blev udfordret i retten i forhold til Parisaftalen.

Retssagen er blevet fulgt med interesse mange steder i verden.

Oslo tingrett (byret) afviser de to organisationers krav om, at beslutningen om olieboringerne skal kendes ugyldige. Og den fastslår, at staten har iværksat de foranstaltninger, som er nødvendige i henhold til loven.

I dommen slås det fast, at miljøparagraffen ikke omfatter udslip af CO2 i udlandet fra eksporteret olie og gas. Domstolen konkluderer også, at risikoen for miljøskader som følge af olieboringerne kan karakteriseres som begrænsede.

Organisationerne, som sagsøgte den norske stat, har endnu ikke taget stilling til, om de vil anke sagen.

Boringerne, som miljøgrupperne havde protesteret mod, vil blandt andet komme Statoil og Chevron til gode.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.