Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Græske appelsager udfordrer Tyrkiet-aftale

Mindst ni syriske asylansøgere har fået medhold i deres appelsager på den græske ø Lesbos, og de vil derfor ikke blive sendt tilbage til Tyrkiet. Det udfordrer den grundlæggende idé i den store flygtningeaftale med Tyrkiet. Aftalen virker dog fortsat efter hensigten i den forstand, at yderst få tager turen fra Tyrkiet til de græske øer.

EU-Kommissionen barsler med et udspil for at dæmme op for strømmen af migrater fra primært Afrika. Foto: Ismail Zitouny/Reuters
EU-Kommissionen barsler med et udspil for at dæmme op for strømmen af migrater fra primært Afrika. Foto: Ismail Zitouny/Reuters

BRUXELLES: De første appelsager på den græske ø Lesbos, hvor asylansøgere har klaget over at skulle sendes tilbage til Tyrkiet, er blevet afgjort de seneste uger. I mindst ni af sagerne har syriske asylansøgere fået medhold og skal derfor have deres asylansøgninger behandlet i Grækenland i stedet for at blive sendt til Tyrkiet.

Det kunne den tyske organisation Pro Asyl, der har hjulpet asylansøgerne med advokatbistand, fortælle i sidste uge. Begrundelsen har været, at det ikke kan garanteres, at det er sikkert at sende dem retur til Tyrkiet, og det bør ifølge Pro Asyl få EU til at droppe aftalen med Tyrkiet.

Hele grundideen i EUs store flygtninge­aftale med Tyrkiet er nemlig, at samtlige – også asylansøgere med behov for international beskyttelse – skal sendes tilbage og i stedet have deres asylansøgninger behandlet i Tyrkiet, hvor syrere kan få midlertidig beskyttelsesstatus.

Samtidig kunne nyhedsbureauet AFP fortælle, at mindst én syrisk asylansøger til gengæld har fået afvist sin appel og derfor vil blive sendt til Tyrkiet for at få sin asylsag behandlet der. Han havde begrundet sin asylansøgning med, at han var homoseksuel, og at det ikke var sikkert at blive i Tyrkiet, men den appel blev altså afvist.

EU-Kommissionen bekræftede fredag, at de første afgørelser er truffet i appelsagerne, og der er givet medhold i nogle af sagerne, mens appellen er blevet afvist i andre sager. EU-Kommissionen kan dog ikke oplyse præcis, hvor mange appelsager der er afgjort. EU-Kommissionen hæfter sig ved, at det viser, at alle sager behandles individuelt, og at alle konventioner dermed overholdes.

Men bag de officielle udmeldinger er der tydelig bekymring i Bruxelles for, at strømmen af flygtninge og migranter, der nærmest er bremset fuldstændig fra Tyrkiet mod de græske øer, kan tage til igen, hvis det først bliver et mønster, at de syriske asylansøgere i vidt omfang ikke bliver sendt tilbage.

Foreløbigt er kun 441 sendt tilbage til Tyrkiet, siden aftalen blev indgået, og de har alle været migranter, der ikke har ønsket at søge asyl i Grækenland, herunder 18 syrere. Selv om strømmen er bremset markant, ankommer der fortsat dagligt nogle håndfulde til de græske øer, hvor der nu i alt er 8.439 migranter. Af disse har mindst 8.319 gjort opmærksom på, at de vil søge asyl i Grækenland ifølge de seneste tal fra EU-Kommissionen.

Størst effekt fra lukning af Balkan-rute

En anden bekymring er de konfrontatoriske udmeldinger fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, som har skabt tvivl om Tyrkiets reelle ønsker om at holde aftalen i live. Ikke mindst er det et udestående, om og i så fald hvornår Tyrkiet lever op til samtlige de 72 krav, der skal til, før landet kan opnå den visumfrihed på kortere rejser for landets borgere, der er den store gulerod til Tyrkiet i flygtningeaftalen.

Flere kilder tæt på de fortsatte forhandlinger om visumfrihed fortæller dog til Berlingske, at arbejdet skrider fremad på embedsmandsniveau, hvor stemningen er langt bedre end de officielle meldinger fra Erdoğan.

I Bruxelles er der især én graf, der kører meget rundt i embedsapparatet. Den viser, at menneskestrømmen fra Tyrkiet mod Grækenland allerede aftog kraftigt, da den såkaldte Balkan-rute blev lukket ned, og det var vel at mærke før aftalen med Tyrkiet. Det tolkes på den måde, at de fleste flygtninge og migranter slet ikke vil til Grækenland, hvis de ved, at de ikke kan komme videre til eksempelvis Tyskland.

Skulle Tyrkiet-aftalen bryde sammen, er det altså ikke sikkert, at menneskestrømmen eksploderer igen. Men ingen ønsker at teste det scenario, og plan A er derfor at holde fast i aftalen med Tyrkiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.