Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Græsk regering vil gøre op med populært feriekoncept

Turister på all inclusive-ferier bidrager for lidt til den græske økonomi, mener den nyvalgte græske regering, som vil begrænse feriekonceptet.

GRÆKENLAND: Grækenlands nye premierminister Alexis Tsipras vil ifølge avisen Daily Mail have begrænset udbuddet af turisthoteller, der tilbyder gæsterne det populære koncept all inclusive.

Årsagen til den politiske modstand mod konceptet er, at turisterne i alt for ringe grad bevæger sig uden for hotelområderne. De bevæger sig ikke ind på de lokale restauranter og i butikkerne, som dermed går glip af indtjening og således ikke bidrager til samfundet og landets skrøbelige økonomi.

At der formentlig er noget under opsejling, når det gælder udbuddet af all inclusive-rejser til Grækenlands fremgår af, en erklæring som talsmanden for den nye regering, Danai Badogianni, har fremsat:

»Den nye turistminister vil blive udnævnt i dag, og han eller hun vil forklare vores planer for all inclusive-ferier de kommende dage,« siger han.

Allerede nu lyder der imidlertid advarende røster i Grækenland.

Andreas Andreadis, der er formand for den græske turistsammenslutning, siger direkte, at stigende afgifter på indkvartering af turister »vil være det samme som at begå selvmord« for Grækenland.

Turisme står for næsten en femtedel af det græske nationalprodukt, og efter et dyk under de seneste kriseår er tallet atter for opadgående.

Grækenland er blandt danskernes foretrukne rejsemål, når feriekufferten skal pakkes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.