Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grækernes store »Skal vi bytte?«

Der er ikke mange kontanter tilbage i madrassen i landet, der har opfundet både demokrati, filosofi og tzatziki. Men til gengæld er der masser af skidt.

Handshake - vector icon.
Handshake - vector icon.

Dimitris Saripapas smækker en sæk hønsefoder over disken i sin lille dyrefoderbutik lidt uden for Thessaloniki. Landmanden på den anden side rækker ham 50 æg tilbage, der næsten stadig er varme. Ingen kontanter skifter hænder – for nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde – og krisen lærer grækerne at bytte, hvor man kan.

»Det her er grunden til, at mit køleskab altid er fyldt,« griner Dimitris Saripapas med en smøg i mundvigen, der ser ud, som om den er groet fast til hans læbe. »Min kone er ved at blive sindssyg over alt det kød, æg og mælk, jeg slæber hjem.«

Dimitris bytter sig ligesom så mange andre grækere til familiens mætte maver og mindes tiden, hvor hver en drakme, før euroen, ikke skulle måles og vejes.

Før krisen smadrede grækerne tallerkener for sjov til de traditionelle og festlige bouzoukia-aftner – og gæsterne råbte og skreg i munden på hinanden om, hvem der skulle have lov at betale regningen.

»I dag er der ikke nogen, der har råd til at smadre tallerkener for fornøjelsens skyld. Vi kaster med plastikblomster i stedet. Og der bliver pinligt stille på restauranten, når den lille, hvide, frygtindgydende seddel lander på bordet,« fortæller han.

Men så er det jo heldigt, at grækerne har gemt tonsvis af skidt og skatte fra overskudstiderne, der nu kan komme til sin ret i et upcoming byttesamfund.

Byttehandlerne foregår nemlig langtfra kun lokalt mellem venner – de eksploderer på nettets organiserede byttehjemmesider, som flere og flere grækere melder sig til hver dag:

»I går kom der en pige herhjem og hentede nogle af mine plastikvaser. Hun gav mig ikke noget igen, men senere kan jeg bede om noget, jeg lige står og mangler,« siger Eleni Hodolidou, der er professor i pædagogik og fortæller, at hun oftest mangler bøger og CDer og til gengæld giver, hvad hun har i skabene, der alligevel står og støver – eller tilbyder sin egen ekspertise i pædagogik.

»Det er ikke kun af nød. Vi alle er begyndt at bytte – det er også et ideologisk oprør mod kapitalismen. Befolkninger bliver altid meget ideologiske, når de ikke har råd til andet,« smiler hun.

Dimitris Saripapas holder nøje regnskab med sine byttehandler. I en lille ruskindsbog noterer han sirligt alt, han har givet, og hvor meget og hvad han skal have igen.

»Ham her havde jeg givet for 30 euro dyrefoder, men han døde. Men ellers har jeg givet foder til alle de her mennesker,« siger han og peger på den lange liste.

»Der er altså mad nok i vente til at brødføde hele den store, fede, græske familie i flere måneder. Og med så stor og stærk en græsk mand i huset – siger det altså ikke så lidt,« gnægger han, så den hjemmerullede cigaret for første gang er ved at frigøre sig fra mundvigen.

Maria Arcel er journalist og skriver i Berlingske fra Grækenland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.