Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Græker og rumæner dræbt på tankskib

De to besætningsmedlemmer blev dræbt, da libyske fly angreb græsk olietankskib i en libysk havn. Grækerne har bedt FN om at gå ind i sagen vil kræve erstatning af libyerne.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

LIBYEN: Et græsk og et rumænsk besætningsmedlem blev dræbt, da libyske kampfly søndag angreb et græsk ejet olietankskib i den libyske havneby Derna.

Nationaliteten bekræftes af græske og internationale medier.

To andre besætningsmedlemmer blev såret ved angrebet, som den græske regering kalder for kujonagtigt og uprovokeret, og regeringen har bedt om en tilbundsgående undersøgelse samt anmodet FNs ansvarlige for Libyen om at gå ind i sagen.

Der var 26 rumænske, græske og filippinske besætningsmedlemmer om bord.

Den græske regering erklærer ifølge den engelsksprogede udgave af avisen Kathimerini, at den vil forfølge sagen over for de libyske myndigheder og arbejde for, at de dræbtes pårørende får erstatning for tabet.

Det er dog mere end tvivlsomt, om det lykkes.

Sikkerhedssituationen i Libyen er det seneste halve år blevet stærkt forværret og nærmer sig kaos. Det er sket, efter forskellige islamistiske grupper har taget kontrol med flere byer og landområder og hovedstaden Tripoli, hvor de har indsat en ny regering.

Over for dem står den internationalt anerkendte sekulære regering og dens styrker, der nu kæmper mod islamisterne om landets olierigdomme. Regeringen har etableret sig i den nordøstlige by Tobruk, hvor oprøret mod oberst Gadaffi begyndte i 2011.

Tankskibet »Araevo«, der er indregistreret i Liberia, men ejet af et shippingfirma i Athen, havde ifølge en talsmand for den libyske generalstab opført sig mistænkeligt og ikke svaret på anmodninger om at lade sig inspicere. Luftvåbnet, der er loyal mod den anerkendte regering, sendte derfor kampfly på vingerne med ordre om at angribe skibet.

Byen Derna er under kontrol af islamisterne, der bekæmper regeringen, og talsmanden for generalstaben siger, at skibet var blevet advaret mod at sejle ind i havnen. Det var desuden under mistanke for at transportere islamistiske oprørere.

»Vi bombede det to gange,« siger talsmanden, Ahmed Mesmari.

En anden kilde siger til Reuters, at skibet medfører brændstof til generatorer, der forsyner byerne Derna, Khoms, Benghazi og Misrata med elektricitet.

Den græske avis Kathimerini citerer det græske søfartsministerium for, at skibet er lejet ud til det statslige libyske olieselskab og i flere år har sejlet mellem de libyske havne Marsa al-Brega og Derna uden problemer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.