Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Grækenland undgår gældsdrama - men kun indtil næste sommer

Grækenland får nye lån og undgår en betalingsstandsning denne sommer, men det afgørende spørgsmål om gælden er udskudt til næste sommer. Ny fransk finansminister får nøglerolle med at skabe kompromis mellem Tyskland og Den Internationale Valutafond (IMF).

Arkivfoto af græske pensionister, der protesterer mod planlagte nedskæringer i pensionen.
Arkivfoto af græske pensionister, der protesterer mod planlagte nedskæringer i pensionen.

For kendere af det efterhånden syv år lange græske gældsdrama endte torsdagens sejtrækker af et eurogruppemøde – et nyt »sidste udkald« – med et genkendeligt resultat.

Kort fortalt har Grækenland nu lovgivet om så markante økonomiske reformer, at eurolandene hen over sommeren vil udbetale nye lån fra 2015-redningspakken for ca. 63 milliarder kroner. De skal alle bruges til at tilbagebetale tidligere lån. Grækenland undgår dermed en form for betalingsstandsning, men nok en gang blev det afgørende spørgsmål om en lettelse af de græske gældsbetingelser udskudt. Denne gang til sommeren 2018, hvor der skal findes en løsning, fordi redningspakken udløber.

Lige siden den venstreorienterede Syriza-regering kom til magten i begyndelsen af 2015, har Grækenland krævet gældslettelse, men det har regeringen foreløbig måttet kigge langt efter. Til gengæld er den blevet tvunget til at indføre en række reformer, som den kom til magten på at ville bekæmpe. Gælden blinker således fortsat rødt med ca. 2.350 milliarder kroner, svarende til ca. 180 procent af landets bruttonationalprodukt.

Der er dog lidt bevægelse, for Den Internationale Valutafond (IMF) har længe anset den græske gæld for at være uholdbar, og presset fra IMF har fået eurolandene anført af Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, til at give sig marginalt.

Alt tyder nu på, at der kommer en form for lettelse af gældsbetingelserne næste sommer. Gældseftergivelse er fortsat udelukket, og lavere renteniveauer kan det også blive vanskeligt at nå frem til. Med andre ord er det især afdragsfrie perioder og længere løbe­tider for gælden, som er på bordet, men forhandlingerne om dette begynder først efter det tyske valg til september.

Den græske finansminister, Euclid Tsakalotos, så da også både glasset som halvt tomt og halvt fyldt.

»Der er ikke så meget afklaring, som det græske folk fortjener,« sagde han efter mødet i Luxembourg ifølge EUObserver, men han understregede også, at »der er lys for enden af tunnelen«.

Nyheden var især den nye franske finansminister, Bruno Le Maire, der efter blot en måned på posten indtog rollen som kompromismager mellem de tre nøglespillere, Grækenland, Tyskland og IMF.

Den gordiske knude har længe været, at Tyskland kun vil være med til at udbetale nye lån til Grækenland, hvis IMF er med i redningspakken. Men Tyskland nægter samtidig at tale om gældslettelse i det omfang, som IMF kræver.

Knuden blev hugget over ved et kompromis, hvor IMF giver tilsagn om lån for et mindre beløb på ca. 15 milliarder kroner, men kun udbetaler de nye lån, hvis eurolandene inden næste sommer skaber klarhed om en lettelse af gældsbetingelserne, som IMF kan leve med.

Nok så vigtigt kræver Den Europæiske Centralbank også større klarhed, før den vil opkøbe græske statsobligationer, hvilket vil være af stor betydning, fordi Grækenland så kan vende tilbage og sælge obligationer på finansmarkedet.

Den gode nyhed er, at den græske økonomi, når der ses bort fra gælden, rent faktisk er i bedring, om end de fleste grækere ikke kan mærke det. Og bedringen er slet ikke i en grad, hvor landet inden for en overskuelig fremtid vil kunne nedbringe sin gæld.

Le Maire har derfor foreslået, at tempoet på de græske gældsafdrag bliver bundet op på økonomiens udvikling, så grækerne får lidt tiltrængt fleksibilitet.

Med andre ord har Grækenland, Tyskland og IMF et år til at blive enige – efter alt at dømme med Le Maire som kompromismager.

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.