Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grækenland og långiverne indgår længe ventet aftale

Aftale mellem det økonomisk pressede euroland og kreditorer kan udløse nye rater fra låneramme.

Grækenland og landets udenlandske kreditorer er nået til enighed om en række reformer, som regeringen i Athen skal gennemføre.

Det oplyser den græske finansminister, Euclid Tsakalotos, tidligt tirsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Der var hvid røg, siger Tsakalotos i de tidligere morgentimer.

- Alle punkter i forhandlingerne om en teknisk aftale blev færdiggjort, tilføjer han.

Dermed er vejen banet for yderligere udbetalinger fra den låneramme, som eurolandene, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank tidligere har stillet til rådighed for Grækenland.

Det er sket på betingelse af, at regeringen retter op på den græske økonomi.

Den seneste "redningspakke" til Grækenland på 86 milliarder euro blev vedtaget i august 2015 og løber i tre år.

De nye reformer skal nu gennem lovgivningsprocessen. Derefter skal eurolandenes finansministre sige god for, at der udbetales nye rater. Ministrenes næste møde er aftalt til 22. maj.

Grækenland skal i juli tilbagebetale 7,5 milliarder euro i afdrag på et tidligere lån.

Den nye aftale markerer en milepæl i forhandlingerne, skriver Reuters.

Parterne har talt sammen siden oktober. Forventningen var, at en aftale kunne være i hus inden årsskiftet.

Men uenighed mellem EU og IMF om, hvor store krav kreditorerne kan tillade sig at stille til Grækenland, har trukket det hele i langdrag.

IMF har også talt om, at Grækenland skulle lettes for en del af landets lånebyrde, men eurolandene vil ikke høre tale om at eftergive en del af gælden.

De internationale kreditorer har endnu ikke bekræftet den græske finansministers oplysninger om en aftale.

Den omfatter ifølge Reuters blandt andet reformer af arbejdsmarkedet og energisektoren samt nedskæringer i pensioner og forhøjelser af skatter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.