Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Google sagsøger Uber for at stjæle førerløs bils teknologi

En tidligere ansat har taget teknologi fra Googles bilprojekt og givet den til Uber, mener søgegiganten.

Her er et eksempel på, hvordan Googles selvkørende biler ser ud. Det er dog teknologien inden i bilerne, som søgegiganten beskylder Uber for at stjæle. Arkiv. Scanpix/Eric Piermont
Her er et eksempel på, hvordan Googles selvkørende biler ser ud. Det er dog teknologien inden i bilerne, som søgegiganten beskylder Uber for at stjæle. Arkiv. Scanpix/Eric Piermont

Googles moderselskab Alphabet har torsdag lagt sag an mod kørselstjenesten Uber.

Sidstnævnte bliver beskyldt for at stjæle teknologi til sin selvkørende bil, der bærer navnet Otto.

Alphabet mener, at Otto er fyldt med teknologi, der er stjålet fra Waymo, som er navnet på Googles selvkørende bilprojekt.

- Otto og Uber har krænket Waymos immaterielle rettigheder, så de har kunnet undgå at bruge tid og penge på at udvikle deres egen teknologi, står der i søgsmålet, der er indleveret i en føderal domstol i San Francisco.

I søgsmålets akter anklager Alphabet en tidligere Waymo-chef for at have taget teknisk data med sig, da han forlod Waymo.

Chefen var efterfølgende med til at opstarte den konkurrent, der senere fik navnet Otto.

- Vi tager beskyldningerne mod Otto og Uber-ansatte meget seriøst. Vi gennemgår sagen nøje, skriver en talskvinde for Uber i en e-mail til AFP.

Alphabet ønsker, at sagen går i retten, og at der bliver betalt erstatning.

Anthony Levandowski, en af grundlæggerne af Otto, beskyldes for i december 2015 at have downloadet mere end 14.000 filer fra en Waymo-server, som var stemplet som tophemmelig.

En uge senere forsøgte Levandowski ifølge søgsmålet at fjerne alle spor på computeren, som han havde brugt til at downloade filerne.

I januar 2016 mødtes han angiveligt med en række højtstående chefer i Ubers hovedkvarter i San Francisco.

Det er angiveligt primært den såkaldte Lidar-teknologi, som Levandowski har taget med til Uber.

Lidar-teknologien bruger laser-sensorer til at skanne en bils omgivelser.

Det er den teknologi, der gør, at en bil kan se, hvad der er omkring den. Derfor er den afgørende for en selvkørende bil, står der i sagens akter.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.