Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Golflotteri og ris-og-ros-kasse: Sådan ville Scaramucci »menneskeliggøre« Trump

Præsidenten kan vælge at slås med medierne, kommunikationsafdelingen kan ikke, skrev fyret kommunikationschef.

Den netop fyrede kommunikationschef i Det Hvide Hus, Anthony Scaramucci, havde tilsyneladende store forhåbninger om at forbedre forholdet til både pressen og befolkningen.

Det skulle blandt andet ske gennem et lotteri, hvor amerikanerne kunne vinde et slag golf med præsidenten.

Det viser et notat, der blev offentliggjort online onsdag.

Notatet indeholder fem prioriteter for Scaramuccis kommunikationsafdeling, herunder at »forbedre kulturen« og »fylde det indholdsmæssige tomrum«.

I notatet skriver den tidligere finansmand, at præsident Donald Trump »kan vælge at kæmpe mod medierne, men det kan kommunikationsafdelingen ikke«.

Han foreslår endda en »konstruktiv ris-og-ros-kasse, hvor medierne kan komme med klager«.

Samtidig påpeger Scaramucci dog, at »kommunikationsafdelingen er en kundeserviceafdeling, hvor Potus (USA's præsident, red.) er kunde nummer et«.

Anthony Scaramuccis plan indebar yderligere, at kommunikationsafdelingen skulle arbejde mod at »menneskeliggøre« Trump.

Strategien indeholdt blandt andet et nationalt onlinelotteri, hvor vinderen fik lov til at spille en runde golf med præsidenten.

I det hele taget var Scaramuccis vision at lede kommunikationsafdelingen »som en nyhedskanal med tilrettelæggere, manuskripter og fortællinger«, som ville være i stand til at »diktere dagens nyheder de fleste dage«.

Efter sin udnævnelse som kommunikationschef 21. juli var Anthony Scaramucci ikke bleg for at bruge en særdeles voldsom og vulgær retorik om de lækager, der tilsyneladende sivede ud fra Det Hvide Hus.

I en samtale med en journalist fra ugemagasinet The New Yorker sagde han sågar, at han ønskede at »dræbe« dem, der stod bag.

I notatet er Scaramucci dog noget mere tilbageholdende i sit sprogbrug. Han skriver således:

»Ikke flere trusler om lækager og internt spil. Enhver, der gør noget, som ikke tjener præsidenten, vil blive afskediget - punktum.«

»Vi vil fjerne de rådne æg og sende en stærk besked til det resterende personale, om at velmenende fejltrin er acceptable, men embedsmisbrug er ikke.«

Notatet er dateret 30. juli. Det er dagen før, Scaramucci blev fyret på opfordring af den nye stabschef, John Kelly.

Anthony Scaramucci har bekræftet, at det er hans notat.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.