Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gik Trump i en sexfælde i Moskva?

Amerikanske medier kom i nat med nye historier om Trump og Rusland. Bl.a. at der foregår en hemmelig datatrafik mellem dem, og at russerne i fem år har »kultiveret, støttet og hjulpet Trump.« FBI efterforsker det hele, men tier om det, skriver medier.

Trump siger selv, at han er en fantastisk kysser, men det er uvist, om Putin er enig. Grafittimaleri i Litauen - og også virkelighed, hvis man skal tro flere mediehistorier i USA i nat.
Trump siger selv, at han er en fantastisk kysser, men det er uvist, om Putin er enig. Grafittimaleri i Litauen - og også virkelighed, hvis man skal tro flere mediehistorier i USA i nat.

FBI har siden august efterforsket forbindelserne mellem den amerikanske præsidentkandidat, Donald Trump, og Rusland.

Det oplyste en række amerikanske medier i nat, hvor afsløringerne af forholdet mellem Trump og Rusland kom som en kuling af breaking news.

Den ene afsløring stod nyhedssitet Slate for, og den handlede om en mystisk trafik mellem en data-server hos Trumps hovedkvarter i New York og Alfa Bank i Moskva; magasinet Mother Jones stod for en anden afsløring, som handlede om, at Rusland i mindst fem år har kultiveret og støttet Trump for »at svække den vestlige alliance,« og at russerne havde fået krammet på Trump, efter de havde »kompromitteret ham« under et besøg i Moskva. Det sidste blev i den efterfølgende diskussion udlagt som om, Trump var gået i en sexfælde. »Jeg har ofte i efterretningskredse hørt, at FSB (det tidligere KGB, red.) filmede Trump under et orgie i Moskva,« skrev journalisten Andrea Chalupa bl.a, og andre journalister bekræftede rygtet.

Læs Poul Høis opdatering, analyse og skepsis over for »sexfælden« her.

FBI-chef James Comey er under beskydning for at holde hånden over Trump og hemmeligholde efterforskningen af Trump - mens han offentliggør den fjerneste mistanke mod Clinton, siger Clintons kampagnechef.
FBI-chef James Comey er under beskydning for at holde hånden over Trump og hemmeligholde efterforskningen af Trump - mens han offentliggør den fjerneste mistanke mod Clinton, siger Clintons kampagnechef.

Derudover kunne to andre medier uafhængigt af hinanden afsløre, at FBIs chef, James Comey, 7. oktober nægtede at offentliggøre, at russerne stod bag hackingen af det demokratiske parti, fordi - som han sagde - det var for tæt på valget. Men i fredags havde samme Comey ingen betænkeligheder, da han uopfodret offentliggjorde et brev om, at FBI efterforskede uspecificerede emails i en urelateret sag med en mulig, men uspecificeret relevans for Hillary Clintons emails.

Skriger til himlen

Hvad nattens afsløringer, nyheder, bekræftelser og benægtelser betyder for valgkampen?

Ingen af dem lander med en varm og rygende revolver, og der foregår en livlig debat om sandhedsværdien af dem, men de betyder formentlig, at forholdet mellem Rusland og Trump nu igen kommer i fokus, og de betyder, at demokraternes og mange republikanernes kritik af FBI-chef James Comey tiltager. For hvorfor slår Comey krølle på sig selv for at hemmeligholde, at FBI efterforsker Trump, mens han udsender pressemeddelelser om de fjerneste mistanker mod Hillary Clinton.

»Hans dobbeltstandard i behandlingen af Trump og Hillary Clinton skriger til himlen,« siger Clintons kampagnechef, Robby Mook, til Huffington Post. Det er »unfair over for det amerikanske folk og over for Hillary Clinton,« siger formanden for senatets retsudvalg, republikaneren Chuck Grassley, i en pressemeddelelse.

Så hvad siger FBI-chefen til sit forsvar?

De seneste døgn har været en lavine af lækager og mod-lækager, og forudsigeligt nok kom der tirsdag morgen dansk tid en mod-læk fra Comeys folk. De udtalte sig anonymt til New York Times, og de bekræfter, at der foregår en efterforskning af Donald Trump, men at den foreløbigt ikke ser ud til at kunne påvise en direkte link mellem Kreml og den republikanske præsidentkandidat. Og - siger kilderne - FBI er ikke overbeviste om, at russernes hacking af det demokratiske parti og den senere offentliggørelse af oplysningernes via Wikileaks sker for at gavne Trump, men »for at forstyrre integriteten af den politiske proces og underminere opfattelsen af USA i verden.«

2.700 emails

Men lad os for et øjeblik vende tilbage til de to store historier i nat.

Den ene historie - serverhistorien i Slate - begyndte i juli i år. Her undrede en computerforsker sig over en besynderlig virtuel trafik mellem Moskva og New York. Det er hans job at spore malware på internettet, og trafikken mellem Moskva og New York lignede en malware-operation.

Afsenderen var en russisk bank ved navn Alfa Bank, og den blev ved med at kommunikere med en amerikansk internetadresse, som tilhørte Donald Trump. Forskeren troede, at russerne forsøgte at bryde ind i Trumps server og stjæle data, akkurat som hackere havde gjort hos demokraterne, og han alarmerede seks af af sine kolleger. De begyndte at logge aktiviteterne mellem Alfa Bank og Trumps server og nåede efterhånden til to opsigtsvækkende konklusioner:

For det første var trafikken ikke malware, men en regulær email-kommunikation mellem russerne og Trumps server. For det andet synes trafikken at svinge i takt med begivenhederne i valgkampen i USA, og den kulminerede i august. Det var på det tidspunkt, at Trumps kampagnechef, Paul Manafort, blev tvunget til at gå af. Manafort har nære forbindelser til Kreml og blev mangemillionær på sine politiske aktiviteter i Rusland og præ-2014 Ukraine.

Her er en grafik over trafikken mellem Trumps server i New York og så Alfa bank - »Putins Bank« - i Moskva. Der er en livlig udveksling af informationer fra bank-serveren og til Trumps server og ofte i takt med begivenheder i valgkampen. Trafikken blev øjeblikkt afbrudt i det øjeblik, Slate henvender sig og beder om en kommentar.
Her er en grafik over trafikken mellem Trumps server i New York og så Alfa bank - »Putins Bank« - i Moskva. Der er en livlig udveksling af informationer fra bank-serveren og til Trumps server og ofte i takt med begivenheder i valgkampen. Trafikken blev øjeblikkt afbrudt i det øjeblik, Slate henvender sig og beder om en kommentar.

Slate er utrolig grundig i sin omgang med oplysningerne og taler med ni uafhængige eksperter, deriblandt verdens formentlig største ekspert i identifikation af kommunikation mellem serverne, og de fleste er ikke i tvivl om, at der er tale om »menneskelig kommunikation,« altså emails eller chat. Og eksperterne undrer sig også over den måde, som Trumps server er bygget op på. Ifølge sin indregistrering tjener den til at udsende masse-marketing til mulige Trump-kunder, men det har den ikke gjort siden 2009. I stedet udveksler den næsten udelukkende kommunikation med Moskva, og der er hen over sommeren udvekslet mindst 2.700 emails mellem Alfa Bank og Trump. 87 pct. af trafikken på Trumps server var email-trafik fra Alfa Bank i Moskva, målte forskerne.

Men - og det er et vigtigt aberdabei - forskerne kan ikke se, hvad de pågældende emails indeholder. De kan kun se, at der foregå en servertrafik, men ikke hvad den konkret handler om.

Da Slate kontaktede Trumps organisation for en kommentar, holdt trafikken mellem banken og Trump op fra det ene øjeblik til det andet. Både Trump og Alfa Bank benægter, at der er foregået en kommunikation, og en kilde i FBI siger til New York Times, at efterforskerne lige nu går ud fra, at der udelukkende var tale om udveksling af marketing.

Sex-fælde

Den anden historie tegnede den prisbelønnede journalist David Corn sig for i Mother Jones, og hans historie var mindre detaljeret, men mere eksplosiv, hvis den vel at mærke er korrekt.

Corn har talt med en vestlig efterretningsofficer, som i to årtier arbejdede mod Rusland og bl.a. som spion. Han arbejder nu som uafhængig analytiker - bl.a. for FBI - og Corns efterretningskilder bekræfter forbindelsen og også, at den pågældende har et solidt renomme. En republikansk donor hyrede ham i foråret til at grave i forholdet mellem Trump og Rusland, fordi republikaneren undrede sig over, at Trump var så glad for præsident Putin.

Den tidligere spion gik til sine kilder i Rusland, bl.a. aktive russiske efterretningsofficerer, og han samlede sine oplysninger i en rapport, som han også sendte til FBI. David Corn har læst rapporten, og deri hedder det, at »det russiske regime har kultiveret, støttet og assisteret Trump i mindst fem år. Målet er godkendt af Putin og går ud på at splitte den vestlige alliance.«

Trump og hans inderkreds har »modtaget en stadig strøm af efterretninger fra Kreml, bl.a. om hans republikanske og demokratiske rivaler.«

Men hvorfor var Trump interesseret i at samarbejde med Moskva?

Fordi han ikke havde noget reelt valg, fremgår det af rapporten. Russiske efterretningstjenester havde »kompromitteret« Trump under dennes besøg i Rusland og kunne »afpresse ham.« Det sidste blev i debatten bagefter udlagt som, hvad der i spionkredse kaldes »en honningfælde.« Journalister, som arbejder med sikkerhedspolitik, bl.a. Julia Joffe og Andrea Chalupa, beskrev i natten løb, hvordan de i efterretningskrede også have hørt rygtet om, at russerne skulle have filmet Trump under sex.

Spionen siger, at reaktionen hos FBI var »chok og skræk« over rapporten, og at han løbende siden har samarbejdet med agenter hos forbundspolitiet. »Det er mit indtryk, at FBI er i færd med en meget omfattende efterforskning,« siger han.

Trump-kampagnen har ikke kommenteret anklagen i Mother Jones endnu.

Det er værd at understrege, at historien i Mother Jones bygger på den pågældende spions troværdighed, og at Mother Jones har fået bekræftet hans troværdighed hos magasinets andre kilder.

Men der er kun én kilde på historien, og Trump har tidligere understreget, at han »ikke har noget forhold til Rusland.«

 

Artiklen er blevet opdateret med en præcision om, at Mother Jones ikke skriver om en honningfælde, men kun om »kompromittering,« og at udtrykket stammer fra den efterfølgende debat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.