Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gigantisk læk om skattely ryster de rige

Medier rundt om i verden offentliggør lækkede dokumenter. Putin og nordisk statsminister anklages for alvor.

København: 11,5 millioner hemmelige dokumenter, der viser, hvordan de rige og magtfulde i hele verden - også i Danmark - er krøbet i skattely, kan vise sig at være et af de betydeligste læk, der nogensinde er gjort om skatteunddragelse og svindel.

Søndag aften er medier over store dele af verden ved at offentliggøre, hvilke firmaer, banker, privatpersoner, sportsstjerner og andre, heriblandt mindst 72 tidligere og nuværende statsledere, som har gjort penge usynlige for stater og skattemyndigheder.

Dokumenterne stammer fra det sædvanligvis meget hemmelighedsfulde advokatfirma Mossack Fonseca i Panama, der er et af verdens største offshore-advokatfirmaer.

Det er den tyske avis Süddeutsche Zeitung, der opsnappede dokumenterne, og som har delt dem med det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ) og en lang række internationale medier, herunder Danmarks Radio og Politiken. Flere hundrede danskere er nævnt i dokumenterne.

- Jeg tror, at lækket sandsynligvis vil være det værste slag nogensinde mod hele offshore-verdenen, når man tager omfanget af dokumenter i betragtning, siger direktøren for ICIJ, Gerard Ryle, til BBC.

En af de personer, der for alvor synes at ryge i fedtefadet, er Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Hans navn står ganske vist ikke i nogen af dokumenterne, men de personer, der kan identificeres, er folk der står ham meget nær. Det er aktiviteter gennem Rossija Bank, der i forvejen er ramt af EU's og USA's økonomiske sanktioner.

Det er et milliardbeløb, der gennem dette netværk er forsvundet ud af Rusland med Panama-firmaets hjælp.

Islands statsminister, Sigmundur Gunnlaugsson, som tidligere har været mistænkt for skatteunddragelse, vil få sin sag for med det nye læk.

Papirerne viser, at han med Mossack Fonsecas hjælp og i al hemmelighed købte sig et offshoreselskab i 2007, undlod at informere parlamentet om det og i øvrigt overdrog selskabet til sin kone for en dollar i 2009.

Angiveligt skal millioner af dollar været ført gennem offshoreselskabet frem til 2015, mens Island årene forinden var tæt på en statsbankerot.

Den norske storbank DNB har i over 10 år placeret penge i skattely på Seychellerne for kunder og fået stråmænd fra Panama til at stå som proforma-ejere.

Det er en bankledelse i knæ og angrende, der søndag aften udtaler sig til Aftenposten.

- Det at blive associeret med den type virksomhed er langt langt forbi vores tolerancegrænse, siger bankens chef, Tom Rathke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.