Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Giftige mikroalger truer turister i spansk ferieparadis

Giftige mikroalger spreder sig ved De Kanariske Øer, hvor flere strande er blevet lukket for turister.

De giftige alger giver et grønligt skær på vandet.
De giftige alger giver et grønligt skær på vandet.

Spanske myndigheder advarer turister om store mængder giftige mikroalger, der har spredt sig ved De Kanariske Øer.

Især den populære ferieø Tenerife er hårdt ramt. Her er adskillige badegæster allerede kommet i nærkontakt med algerne.

De store mængder alger har givet et grønligt skær på vandet langs nogle af turistparadisets mest populære strande.

»Siden slutningen af juni er set en massiv opblomstring af mikroalger, der nogle gange rammer badestrandene,« siger Jose Juan Aleman, direktør for det offentlige sundhedsvæsen på De Kanariske Øer.

Algerne er en form for bakterier, der også kendes under navnet »havsavsmuld«, fortæller Aleman.

»Spredningen er et naturligt, midlertidigt fænomen, der vil drive over,« siger han.

Jose Juan Aleman tilføjer, at den globale opvarmning og vandets stigende temperaturer er med til at sprede de giftige alger.

Algerne indeholder en gift, der kan føre til irritation af huden.

Sidste år besøgte 13 millioner turister øgruppen, der ligger ud for den afrikanske vestkyst.

Flere strande er blevet lukket for svømmere og badegæster i løbet af de seneste uger. Det gælder blandt andet den populære strand Teresitas, der ligger i Santa Cruz på Tenerife.

Marta Sanson, der er biolog ved La Laguna-universitetet på Tenerife, siger, at der i øjeblikket er optimale levevilkår for de giftige alger.

Ud over høje vandtemperaturer er »sandskyer fra Sahara drevet ud over farvandet, hvilket har forsynet algerne med vigtig næring,« fortæller Sanson.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.