Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gidseltagning lukker dele af Charles de Gaulle-lufthavn

Den franske gidseltagning har lukket dele af Paris’ nærliggende lufthavn. Det er de to gerningsmænd bag onsdagens terrorangreb, der står bag gidseldramaet, bekræfter den franske indenrigsminister.

Dele af Charles de Gaulle-lufthavnen nær Paris er lukket på grund af gidselsituationen.
Dele af Charles de Gaulle-lufthavnen nær Paris er lukket på grund af gidselsituationen.

FRANKRIG: Byen Dammartin-en-Goële er afspærret af sikkerhedsstyrker og utallige politifolk, der har lavet kontrolposter ved indgangen til byen, hvor et gidseldrama udspiller sig.

Den nærliggende lufthavn, Charles de Gaulle, der er Frankrigs største, har ifølge BBC lukket en af sine landingsbaner og aflyst en række fly i forbindelse med den store politiaktion, der også indbefatter flere helikoptere.

Samtidigt har de nærliggende hospitaler fået besked på at gå i alarmberedskab i tilfælde af, at gidselsituationen resulterer i sårede, skriver Le Monde.

Det er de to brødre, der menes at stå bag onsdagens terrorangreb i Paris, der lige nu holder et ukendt antal personer som gidsler, bekræfter Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, ifølge flere medier.

Der er har været meldinger om flere sårede og angiveligt også en dræbt, men det afviser anklagemyndigheden ifølge Reuters.

 

Indenrigsministeren bekræfter ifølge Le Monde, at der foregår en aktion i byen, og han siger ifølge Sky News, at 1.500 politibetjente og beredskabsfolk er sendt dertil. Ifølge tv-stationen iTélé er politiet i gang med at forhandle med gidseltagerne.

Gidseltagningen sker efter en biljagt, hvor der blev udløst skud af to bevæbnede mænd, som angiveligt passer til signalementet på de to brødre, der menes at stå bag onsdagens terrorangreb på Charlie Hebdo i Paris.

Bormesteren i Dammartin-en-Goële, der ligger omkring 40 kilometer nordøst for Paris, siger, at gidseltagningen finder sted i et trykkeri. Der er angiveligt tale om det lille trykkeri Création Tendance Découverte (CTD), som er specialiseret i print og reklame. Trykkeriet laver bannere, skilte og udstillingsgenstande for andre virksomheder.

Forældre ringer i panik til byens skole, hvor der er panik i klasseværelserne, fortæller en elev til avisen Le Figaro. På et nærliggende gymnasium er eleverne blevet bedt om at fjerne sig fra vinduerne, fortæller en elev til Le Figaro. De kan høre politiet køre forbi.

Premiereminister Manual Valls udtaler ifølge Le Monde, at det vil være nødvendigt med yderligere foranstaltninger som svar på terrortruslen.

»Vi er i krig mod terror. Vi er ikke i krig mod en religion eller en civilisation.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.