Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gibraltar tilbageholder verdens største sejlbåd

Ejeren af luksusbåden Sailing Yacht A mangler at betale 114 millioner kroner, mener producenten.

Mega-yachten Sailing Yacht A passerer Øresund ved Dragør mandag middag d. 6. februar 2017. Scanpix/Mathias Øgendahl
Mega-yachten Sailing Yacht A passerer Øresund ved Dragør mandag middag d. 6. februar 2017. Scanpix/Mathias Øgendahl

Sejlbåden Sailing Yacht A er højere end Big Ben i London, har otte dæk og sin egen swimmingpool. Og nu er den også blevet sat i arrest i havnen i Gibraltar.

Båden, der ifølge Washington Post er den største i verden, er af en sådan størrelse, at Københavns Lufthavn blev advaret, da den sejlede forbi København tidligere på måneden.

Men den futuristiske, nyligt byggede båd er ikke længere på fri fod over verdens have. Det skriver The Gibraltar Chronical.

Myndighederne har sat en stopper for bådens og den ejers rejser, fordi producenten mener, at han mangler at betale for skibet.

Ifølge avisens netudgave har den tyske producent af skibet, Nobiskrug, i retsdokumenter krævet over 15 millioner euro - eller en sum svarende til 114 millioner kroner - af bådens ejer.

Skibet, der blev købt af den russiske rigmand Andrej Melnitjenko, ejes af selskabet Valla Yachts Limited. Selskabet er registreret i Bermuda.

Båden blev sat i arrest onsdag, da skibet sejlede i havn for at tanke op.

- Vi synes, at denne arrest af Sailing Yacht A i Gibraltar er en forbløffende handling fra en skibsbygger med Nobiskrugs rang, siger en talsmand for bådens ejer ifølge The Gibraltar Chronical.

Nobiskrug skulle have modtaget den sidste betaling 27. januar. Den betaling mener skibsproducenten ikke at have fået.

Sejlbåden blev leveret 5. februar. Her sejlede det fra Kiel, hvor det blev bygget, forbi København til Norge og sin ejer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.