Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ghouta bombes på ny få timer før afstemning om våbenhvile

For sjette dag i træk bombes det østlige Ghouta. Vidne beretter om "de mest intensive" angreb indtil videre.

De seneste dages tæppebombning af Ghouta har ifølge det britisk baserede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder kostet mindst 426 personer livet og skadet flere hundrede. Mindst 98 børn er dræbt.
De seneste dages tæppebombning af Ghouta har ifølge det britisk baserede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder kostet mindst 426 personer livet og skadet flere hundrede. Mindst 98 børn er dræbt.

Damaskus. Mens der er få timer til en afstemning i FN's Sikkerhedsråd om en delvis syrisk våbenhvile, bombes indbyggerne igen i det østlige Ghouta i Syrien.

Fredag siger vidner til både nyhedsbureauet AFP og nyhedsbureauet Reuters, at bomber igen har ramt den belejrede enklave, der er en forstad til Damaskus.

Det er sjette dag i træk, at bombefly er fløjet ind over området, der er oprørsgruppers sidste bastion nær Damaskus.

Angrebene udføres ifølge AFP af russiske fly. Rusland er allieret med Syrien og fik torsdag udskudt en afstemning om en 30 dages delvis våbenhvile i Syrien.

En række grupper er ifølge aftaleudkastet undtaget fra våbenhvilen - herunder Islamisk Stat og al-Nusra-fronten.

Men af udkastet fremgår det, at Rusland er villig til at tillade humanitær hjælp og evakueringer af syge i det østlige Ghouta, hvis der opnås enighed om våbenhvile.

Afstemningen i Sikkerhedsrådet finder sted klokken 17 dansk tid.

De seneste dages tæppebombning af Ghouta har ifølge det britisk baserede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder kostet mindst 426 personer livet og skadet flere hundrede. Mindst 98 børn er dræbt.

Vidner har fortalt, at stort set alt, hvad der bevæger sig, er et mål for bomber. Ambulancer og hospitaler er således blevet ramt i stort omfang.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har fredagens luftangreb ramt byerne Douma og Zamalka i Ghouta, skriver Reuters.

Et vidne i Douma siger til observatoriet, at luftangrebene i de tidlige morgentimer har været de mest intensive indtil videre.

En anden indbygger i byen Hamouriyeh siger, at angrebene fortsætter "som de andre dage".

»Når angrebene stopper i et kort øjeblik, kører civile ud til de ramte områder. De arbejder for at fjerne murbrokker fra vejene«, siger Bilal Abu Salah til observatoriet ifølge Reuters.

Angrebene i det østlige Ghouta er blandt de mest voldsomme i den syriske borgerkrig, der går ind i sit ottende år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.