Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gerningsmanden i New York planlagde angreb i flere uger

Usbekeren, der dræbte otte personer ved angrebet i New York, gjorde det i Islamisk Stats navn.

Otte mennesker mistede livet, da en 29-årig usbeker tirsdag gennemførte en militant aktion i New York. Scanpix/Spencer Platt
Otte mennesker mistede livet, da en 29-årig usbeker tirsdag gennemførte en militant aktion i New York. Scanpix/Spencer Platt

Den 29-årige mistænkte gerningsmand bag det dødelige angreb på Manhatten i New York tirsdag planlagde i flere uger sin ugerning.

Det oplyser John Miller, vicekommissær fra New Yorks politi.

»Baseret på efterforskningen tyder det på, at hr. Saipov havde planlagt det her i et antal uger,« siger Miller.

Vicekommissæren tilføjer, at manden gjorde det i Islamisk Stats navn.

Det baserer efterforskerne på en håndskrevet seddel, som lå i den lejede varebil.

Teksten var på arabisk, siger Miller.

Otte mennesker blev dræbt, og 12 mennesker blev såret, da den formodede gerningsmand Sayfullo Saipov kørte sin lejede pickup truck imod trafikken og ind over en cykelsti nær World Trade Center i den østamerikanske millionby.

Det endte med, at han blev skudt og såret af politiet.

Onsdag er han frisk nok til at blive afhørt, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Efterforskere er på hans hospitalsstue.

Saipov indvandrede til USA fra Usbekistan i 2010.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.