Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Breaking news

Gerningsmænd brugte militær præcision under terrordrab

Gerningsmænd brugte militær præcision, da de skød og dræbte 12 i Paris. Menneskejagt i Paris efter tre gerningsmænd i en mørk bil.

Gerningsmændene blier stoppet af fransk politi på vej væk fra Charlie Hebdo.
Gerningsmændene blier stoppet af fransk politi på vej væk fra Charlie Hebdo.

Gerningmændene løb som var det en veltrænet militæraktion. Med mørke hætter trukket ned over hovedet, mørke sko, sorte bukser og trøje - og maskinpistolerne hævet tæt ved overkroppen.

Først tvang de tre mænd tegneren Corine Rey til at åbne døren til hovedkvarteret for det kontroversielle magasin Charlie Hebdo i det centrale Paris.

Her skød de løs og forsøgte at dræbe alle de antraf på deres vej.

Mændene talte - ifølge flere vidner -  fransk uden spor af accent under angrebet.

»Det er en massakre. Der er døde!« lød det fra en medarbejder på magasinet i et telefonopkald til en lokal avis, før forbindelsen blev afbrudt.

Mindst 10 tegnere og andre ansatte på Charlie Hebdo mistede livet i de få minutter angrebet varede, mens yderligere 10 andre blev såret, heraf flere alvorligt.

Blandt de dræbte var den 47-årige tegner Stéphane Charbonnier, kendt som Charb.

»Jeg vil hellere dø stående end leve på knæ,« sagde han om truslen mod ham og magasinet i et interview med Le Monde i 2012.

Skudt på klods hold

På gaden foran bygningen blev gerningsmændene forsøgt stoppet, muligvis af en betjent fra fransk politi. Igen rungede Boulevard Richard-Lenoir af skud - mindst 10 af slagsen - fra maskinpistolerne, og en mand faldt om på fortorvet.

En af gerningsmændene løb derefter hen mod manden, der liggende på fortovet vred sig af smerte og løftede hånden for at afværge et angreb. Forgæves. Manden blev på klods hold skudt direkte i hovedet med ét skud, og han lå derefter livløs.

Imens råbte gerningsmændene de ord, der blev optaget på amatøroptagelser af tilfældige vidner, og som nu bliver sendt gennem medierne over hele verden:

»Vi har hævnet profeten Mohammed« og kort derefter:  »Allahu Akbar - Gud er stor«.

I alt 12 mistede livet ved angrebet, herunder to politimænd.

Forsvandt i Paris

Efter skudepisoden på åben gade i Paris vendte mændene stille og roligt tilbage til en sort bil, der forsvandt i en foreløbig ukendt retning.

Mændene er således fortsat på fri fod.

Den franske præsident François Hollande kalder angrebet mod Charlie Hebdo for terror, og Frankrig er i landets højeste alarmberedskab, mens myndighederne forsøger at finde frem til mændene.

Fransk politi har iværksat en større menneskejagt, og alle nødvendige resourcer vil blive indsat. Flere end 3000 politibetjente skulle være involveret i menneskejagten.

»Vi er i et meget vanskeligt og svært øjeblik,« sagde præsidenten, da han kort talte med pressen.

Endnu har ingen officielt taget ansvaret for angrebet, men det bærer umiddelbart præg af samme fremgangsmåde, som europæiske efterretningstjenster har advaret om i de senere år.

Også fransk militær er kaldt ind til at beskytte flere centrale steder i Paris.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.