Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gamle sår springer op i Kaukasus

Armenske og aserbajdsjanske styrker tørner sammen i de blodigste kampe i 22 år. Armenien anklager Tyrkiet for at puste til ilden.

De seneste dage har der været hårde kampe ved blandt andet byen Martakert i Nagorno-Karabakh. Foto: Vahram Baghdasaryan
De seneste dage har der været hårde kampe ved blandt andet byen Martakert i Nagorno-Karabakh. Foto: Vahram Baghdasaryan

MOSKVA: I årevis er det blevet kaldt en »frossen konflikt«, men de seneste døgn er striden om et bjergområde i Kaukasus flammet op til de blodigste kampe i regionen siden 1990erne.

Mindst 30 soldater er blevet dræbt siden lørdag morgen i træfninger mellem armenske og aserbajdsjanske styrker. Aserbajdsjan hævder, at landets tropper har indtaget mindst to landsbyer, der tidligere var under armensk kontrol.

Det er en gammel konflikt, der har fået nyt brændstof. Den etniske armenske højlandsregion Nagorno-Karabakh ligger i Aserbajdsjan, men har siden en blodig krig i 1990erne været under armensk kontrol.

De seneste kampe er de blodigste, siden en våbenhvileaftale blev indgået mellem parterne i 1994. Aserbajdsjan hævder, at landets tropper erobrede de nye områder som svar på svær beskydning af civile områder fra væbnede styrker i Nagorno-Karabakh. Armenien beskylder de aserbajdsjanske styrker for at indledte et uprovokeret angreb.

Begge parter taler om hundredvis af døde på modpartens side. De tal er dog ikke er blevet bekræftet. Men TV-optagelser viser talrige døde soldater, sønderskudte kampvogne og mindst én styrtet kamphelikopter efter de voldsomme sammenstød lørdag og søndag.

Søndag eftermiddag hævdede Aserbajdsjans regering, at landets tropper havde indstillet alle beskydninger indtil videre. Ifølge lokale medier fortsatte skudvekslingerne.

Rusland og Tyrkiet blander sig

Volden brød paradoksalt nok ud kort efter præsidenterne fra både Armenien og Aserbajdsjan torsdag og fredag deltog i møder i Washington, der skulle forsøge at mægle i konflikten.

På et møde med den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, torsdag varslede Aserbajdsjans leder, Ilham Alijev, at konflikten kun kan løses »ved den umiddelbare og betingelsesløse tilbagetrækning af armenske tropper« fra Nagorno-Karabakh. Få timer senere blev kampvogne og artilleri vakt til live i det urohærgede grænseland. De nye sammenstød har ifølge en armensk sammenslutning af veteraner fået mere en tusind armenske frivillige til at melde sig til hæren.

»Folk er trætte af at sidde med en fornemmelse af, at det hele snart eksploderer,« siger den armenske kommentator Artak Kirakosjan til TV-kanalen Dosjd.

Siden 2014 er antallet af skudepisoder omkring Nagorno-Karabakh vokset støt. Aserbajdsjan, der stod tilbage som taberen af den foregående krig, har flere gange truet med at generobre de tabte områder med militærmagt.

I både Aserbajdsjan og Armenien er konflikten om Nagorno-Karabakh et spørgsmål om national identitet og stolthed. Armeniens præsident, Serzh Sargsyan, er selv født i Nagorno-Karabakh. Konflikten har samtidig et storpolitisk aspekt som en potentiel stedfortræderkonflikt mellem Rusland og Tyrkiet. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, en nær allieret af Aserbajdsjan, sagde søndag, at han »beder for, at vores aserbajdsjanske brødre vil sejre«.

Den armenske viceudenrigsminister anklagede Erdoğan for at puste til ilden med sine udtalelser. Rusland har et tæt sikkerhedspolitisk samarbejde med Armenien og en militærbase i landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.