Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fyret sikkerhedsrådgiver cutter kontakt til Trumps advokater

Medier skriver, at den afskårne forbindelse er tegn på, at Michael Flynn samarbejder med anklagemyndighed.

Washington. Advokater for Michael Flynn, den tidligere sikkerhedsrådgiver for præsident Donald Trump, har fortalt Trumps hold af jurister, at de ikke længere vil kommunikere omkring en undersøgelse af mulig russisk indblanding i USA's præsidentvalg.

Det siger en person tæt på situationen til nyhedsbureauet AP.

Beslutningen kan være et tegn på, at Flynn vil samarbejde med den særlige anklager Robert Muellers hold af efterforskere.

I store kriminalsager deler forsvarsadvokater ofte informationer med hinanden.

Men det kan være uetisk at fortsætte den vidensdeling, hvis en af de anklagede er ved at forhandle en aftale i hus med anklagemyndigheden.

Flynn er en af de centrale personer i den føderale undersøgelse af, om Rusland forsøgte at påvirke præsidentvalget til Donald Trumps fordel.

Rusland har gentagne gange nægtet, at landet har blandet sig i valgkampen eller har samarbejdet med Trumps kampagnestab.

Selv har Trump også afvist, at der skulle være nogen omkring ham, der i hemmelighed har samarbejdet med Rusland.

General Michael Flynn besad stillingen som national sikkerhedsrådgiver i 24 dage i Det Hvide Hus.

Han blev fyret, efter at det kom frem, at han ikke havde været ærlig omkring en række møder med en russisk diplomat.

Efterfølgende bad den amerikanske præsident den daværende FBI-chef, James Comey, om at indstille en undersøgelse af Michael Flynn og dennes forhold til den russiske regering.

Da den tidligere FBI-chef Robert Mueller blev bedt om at begynde sin undersøgelse af Ruslands rolle i valgkampen, overtog han samtidig undersøgelserne af Michael Flynn.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.