Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fyret FBI-chef nægtede at indvie Trump-lejr i senatshøring

Den nu fyrede FBI-chef James Comey ville ikke lade Donald Trump vide, hvad han ville sige under høring.

Flere mener, at fyringen af James Comey er sket, fordi han var ansvarlig for at lede efterforskningen af Trumps forbindelser til Rusland (arkivfoto). Reuters/Kevin Lamarque
Flere mener, at fyringen af James Comey er sket, fordi han var ansvarlig for at lede efterforskningen af Trumps forbindelser til Rusland (arkivfoto). Reuters/Kevin Lamarque

Washington D.C.. James Comey nægtede inden sin fyring som chef for FBI at give præsident Donald Trumps topfolk lov til at se, hvad han ville sige i en høring i Senatet.

Det var angiveligt det, der fik Donald Trump til at fyre FBI-chefen.

Det siger en anonym embedsmand, der arbejder i Det Hvide Hus.

- Det gav indtrykket af, at han (Comey, red.) ikke længere var i stand til at udføre sine pligter, siger embedsmanden.

Det er ikke unormalt, at man fremlægger sine høringspapirer for sine overordnede.

Forholdet mellem præsident Trump og James Comey havde inden da været på kollisionskurs i et stykke tid.

Den nu fyrede FBI-chef forsøgte også at udvide en undersøgelse, der kigger nærmere på, om Rusland og Trump-lejren samarbejdede under præsidentvalget, før han blev fyret.

Det fortæller en anden kilde i Kongressen, der også ønsker at være anonym.

Comey havde blandt andet bedt om at få mere mandskab til at færdiggøre sin undersøgelse.

Det skete angiveligt, efter at en komité i Senatet, der også efterforsker russisk indblanding i valget, havde bedt ham aflevere FBI's undersøgelse hurtigst muligt.

Demokrater og enkelte republikanere har kritiseret den republikanske præsident for fyringen af Comey.

Flere mener, at fyringen er sket, fordi Comey var ansvarlig for at lede efterforskningen af Trumps forbindelser til Rusland.

Det har Det Hvide Hus afvist.

Trumps modstandere ønsker, at der bliver nedsat en uafhængig anklagemyndighed til at efterforske sagen.

Comey har været en central skikkelse i kontroversen om forhenværende præsidentkandidat Hillary Clintons brug af en privat server til e-mails.

Den private server blev brugt i Clintons tid som udenrigsminister.

FBI skulle undersøge, om Clinton ved at anvende en privat server havde kompromitteret den nationale sikkerhed.

I juli 2016 meddelte Comey, at sagen burde lukkes.

Men bare 11 dage før præsidentvalget 8. november sagde Comey, at han havde besluttet at genåbne efterforskningen af Clinton.

Det skete, fordi en ny bunke e-mails var dukket op.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.