Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fund af gigantisk rum skaber debat om kendt pyramides store hemmelighed

Arkæologernes fund af et gigantisk hulrum i Egyptens mest kendte pyramide har sat en stor debat i gang. For hvad gemmer der sig bag stenene?

Hvad gemmer sig bag stenene?
Hvad gemmer sig bag stenene?

Egyptologer verden over har haft travlt den seneste uge, da forskere fra projektet Scan Pyramids tjekkede Keopspyramiden ved Giza og fandt et hulrum på omkring 30 meter i længden.

Det var målinger med topmoderne udstyr, der afslørede det kæmpestore rum, som snarest vil blive undersøgt yderligere.

Forskerne målte strålingen fra verdensrummet og talte antallet af myoner, som er en partikel i familie med elektronen, dog 207 gange tungere.

Partiklerne rammer Jorden i stort antal hvert eneste sekund. De passerer hurtigt gennem hulrum og stoppes som regel af tæt stof. Hvis den store pyramide var massiv, ville man altså kun registrere et begrænset antal myoner i hele pyramiden.

Forskerne opdagede så noget mærkeligt. Partiklerne passerede problemløst gennem et bestemt sted i pyramiden og efterlod ingen tvivl om betydningen:

Ud over Kongekammeret, Dronningekammeret, Det Store Galleri og gange har pyramiden desuden et hidtil ukendt hulrum på omtrent samme størrelse som galleriet.

Hulrummet kan ifølge forskerne have flere funktioner. Det er ikke nødvendigvis en gang, et gravkammer eller andre spændende ting. Bygherrerne kan for eksempel have været bange for en sammenstyrtning af Det Store Galleri og taget noget af vægten af murværket ovenover.

Et noget mindre rum lige over den ene indgang blev afdækket ved samme undersøgelse og har måske skullet aflaste den skrøbelige passage ned mod stueplan.

Keopspyramiden, som er en af klodens kendteste pyramider og et af Antikkens syv vidundere, er også fuld af gåder og hører endnu i dag til arkæologiens mest debatterede bygningsværker. Man har for eksempel hverken fundet mumier, effekter fra faraoner eller skatte i større omfang derinde.

Ingen bygger bare et værk af den størrelse uden formål. Arbejdet har taget hundreder af mennesker mange årtier og formentligt kostet liv. Røvere kan allerede i antikken have plyndret det indre for værdier, medmindre alt har ligget trygt og godt i det nyopdagede kammer og måske vil berede verden på en sensation på størrelse med åbningen af Tutankhamons grav.

Rygter vil vide, at der kunne dukke mere op. Arkæologer opdagede forrige år nogle uventede variationer i pyramidens varmestråling.

Stenene med ekstra varme lå nede på pyramidens grundplan og altså ikke samme sted som det nyfundne rum.

En gang mere? En af de savnede grave? Det kan også bare være en helt naturlig revne i klippen.

Målingerne af myoner fra den kosmiske stråling har i hvert fald vist sig værdifulde for egyptologien – og for ganske almindelige mennesker med fantasien i behold.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.