Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fuckfingeren står fast

Anmeldelse: I sit første nummer efter attentatet skyer Charlie Hebdo det sentimentale og fastholder sin respektløse satire.

Forsiden af denne uges Charlie Hebdo, der i første omgang blev trykt i tre millioner eksemplarer. To millioner flere er på vej. Fra Danmark var der afgivet bestilling på 300 eksemplarer, men Bladkompagniet forsøger nu at skaffe 3.000 blade her til landet. Til højre tre tegninger fra det aktuelle nummer.
Forsiden af denne uges Charlie Hebdo, der i første omgang blev trykt i tre millioner eksemplarer. To millioner flere er på vej. Fra Danmark var der afgivet bestilling på 300 eksemplarer, men Bladkompagniet forsøger nu at skaffe 3.000 blade her til landet. Til højre tre tegninger fra det aktuelle nummer.

Det er vel efterhånden gået op for de fleste, at det er vanskeligt at tage det franske satireblad Charlie Hebdo til indtægt for særlige standpunkter, hvad angår ideologier, religioner eller det publicistiske. Charlie Hebdo gør grin med franske ledere fra hele det politiske spektrum og har en forkærlighed for at udstille moralens vogtere, når de forekommer mest hykleriske, uanset om det er mullaher, der beordrer mord i Allahs navn, eller paver, der fromt vender øjnene mod himlen for at undgå at få øje på pædofile præsters overgreb.

Det er også blevet tydeligt for de fleste, at Charlie Hebdo ikke er satirisk i gængs dansk dagbladstradition. Det er grænse­overskridende respektløst, men dermed ikke sagt, at bladet selv er umoralsk.

Der ligger en etik bag hver en krænkende og blasfemisk tegning, og det er forsiden på det nummer, der udkom i dag, et godt eksempel på.

Forsiden af denne uges Charlie Hebdo, der i første omgang blev trykt i tre millioner eksemplarer. To millioner flere er på vej. Fra Danmark var der afgivet bestilling på 300 eksemplarer, men Bladkompagniet forsøger nu at skaffe 3.000 blade her til landet. Til højre tre tegninger fra det aktuelle nummer.
Forsiden af denne uges Charlie Hebdo, der i første omgang blev trykt i tre millioner eksemplarer. To millioner flere er på vej. Fra Danmark var der afgivet bestilling på 300 eksemplarer, men Bladkompagniet forsøger nu at skaffe 3.000 blade her til landet. Til højre tre tegninger fra det aktuelle nummer.

Den grædende »Muhammed« på forsiden kan godt forstås, som om det er selveste Profeten, der fælder en misbilligende tåre over attentatmændenes dåd. Overskriften »Alt er tilgivet« tyder dog på et nærmest kristent budskab, hvor bladet, som Jesus, vender den anden kind til, efter at den første er blevet slået. Med tanke på bladets generelle holdning til kristendommen er det dog mere sandsynligt, at forsiden skal forstås som den ultimative fuckfinger til terroristerne:

»Vi er jeres moralske overmænd«.

Indholdet af det aktuelle nummer ligner business as usual. Præster, imamer og politikere, såsom Marie le Pen, bliver karikeret i nye tegninger, men også ældre, som de henrettede tegnere har stået bag. Cabu med sin bastante kirkekritik, og den legendariske Wolinski med flere saftige striber om seksual­livet. Der er dog få sentimentale minde­ord over de mange døde. Det må andre medier om.

Terroristernes skuffelse: »Hvor er de 70 jomfruer?« »Sammen med holdet fra Charlie, tabere!«
Terroristernes skuffelse: »Hvor er de 70 jomfruer?« »Sammen med holdet fra Charlie, tabere!«

Midt mellem de faste kendetegn finder man det usædvanlige. Bladet er nemlig selv genstand for mange af tegningerne – en bitter ironi for bladet, der hyppigt håner den franske tilbøjelighed til folie de grandeur – grandios selvovervurdering. Lidt selvros er der dog plads til: For at få dette nummer på gaden har »Charlie fået flere mirakler til at ske end alle helgener og profeter tilsammen,« skriver Gerard Biard i en leder.

En afdød tegners afskedssalut:  »Wolinski siger jer tak. Jeg genoplader!«
En afdød tegners afskedssalut: »Wolinski siger jer tak. Jeg genoplader!«

En serie af tegninger gør boet efter attentatet op i plusser og minusser. På plussiden: Demonstrationer med solidariske »Jeg er Charlie«-bannere. På minussiden: Demonstrationer, hvor Charlie-bannerne drukner i tricolorer og afsyngelsen af national­hymnen. Et blad, der hader nationalisme, bryder sig ikke om at være nationalt samlingspunkt.

Tværtimod giver bladet plads til de små betragtninger og demonstrerer sin foragt for højtidelighed.

Manden med leen får det sidste ord: »Jeg tegner?abonnement!«
Manden med leen får det sidste ord: »Jeg tegner?abonnement!«

Bedste eksempel: En tegning, hvori en af de overlevende tegnere glæder sig over, at redaktionen efter attentatet er flyttet over på avisen Libération.

»Her har vi nemlig lov til at ryge,« lyder teksten. Døden høster, livet går, men fuckfingeren står.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.