Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frygten for atomterror er blevet »belgificeret«

Amerikanerne er bekymrede for atomsikkerheden i Europa, og Belgien er blevet symbolet på risikoen. Opsigtsvækkende hændelser på belgiske atomanlæg var et varmt emne på atomtopmødet.

Barack Obama luftede sin bekymring over de mys­tiske hændelser i Belgien på det netop overståede atomtopmøde i Washington.Foto: Saul Loeb
Barack Obama luftede sin bekymring over de mys­tiske hændelser i Belgien på det netop overståede atomtopmøde i Washington.Foto: Saul Loeb

WASHINGTON/BRUXELLES: Egentlig ønskede amerikanerne ikke at hænge belgierne ud for ikke at have styr på noget som helt i forbindelse med terroraktionen i landet forrige tirsdag. Slet ikke forud for det vigtige atomtopmøde i USA i forgårs.

Men tvivlen om det lille europæiske lands atomsikkerhedssystemer efter terroraktionen sendte en byge af spørgsmål af sted tværs over Atlanten – spørgsmål som ikke blev besvaret eller ikke kunne besvares forud for det vigtige atomtopmøde i USA, hvor 52 nationer mødtes i den amerikanske forbunds­hovedstad, Washington D.C., for netop at drøfte atomsikkerhed og hvordan, man forhindrer terrorgrupper i at få fingrene i dødbringende masseødelæggelsesvåben.

Amerikanerne er stærkt bekymrede over sikkerheden i landet og vil have enhver tvivl om Belgiens evne til at tage vare på deres atomkraftværker og deres øvrige atomare installationer fjernet.

Belgien huser nemlig ikke blot EUs hovedkvarter, men også NATOs hovedkvarter og en lang række vitale forsvarsinstallationer og NATOs militære stab i Mons. Og så har USA ifølge magasinet Foreign Policy en række regulære atombomber fra Den Kolde Krig placeret i et land, der ifølge flere efterretningskilder huser flere hjemvendte Islamisk Stat-krigere end noget andet land i Europa i forhold til indbyggertallet.

På denne baggrund syntes de amerikanske værter ved fredagens atomtopmøde, at der var grund til to ting: At stille Belgien en række knivskarpe spørgsmål om sikkerheden i landet. Og så berolige befolkningen i USA og i Europa med, at belgierne skam havde styr på situationen. I hvert fald nu.

Det var en svær opgave for de amerikanske værter, fordi de 52 deltagere i topmødet i Washington også havde klar tvivl om belgiernes evne til at holde Islamisk Stat ude af de belgiske atomkraftværker og øvrige atomare installationer efter en række »episoder«, der samlet set har peget i én retning: At Islamisk Stat interesserer sig overordentlig meget for Belgiens atomkraftværker.

Atomekspert blev overvåget

For at berolige amerikanerne sendte Belgien derfor en stor delegation med indenrigsminister Jan Jambon i spidsen til atomtopmødet i Washington for at forsikre de øvrige lande om, at Bruxelles har styr på terrortruslen.

Og både præsident Barack Obamas vicesikkerhedspolitiske rådgiver, Ben Rhodes, og USAs energiminister, Ernest Moniz, forsikrede da også om, at Belgien har skærpet sikkerheden »ganske betydeligt«, og at Belgien altid har været »meget samarbejdsvillig« i diskussioner med USA om sikkerheden omkring landets atomare anlæg.

Som altid, når det drejer sig om diplomati, er det værd at læse det med småt. Og udtrykket »ganske betydeligt« blev taget som næsten et foruroligende tegn på, at det havde belgierne nok ikke haft før.

Men for at være på den sikre side blev Belgien og USA på topmødet enige om at sende et hold fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, af sted til Bruxelles for at »bistå« belgierne med opklaringen.

Det er sket før i andre lande. Masser af gange. Men ikke på den her måde. Her kom det oven i et topmøde, hvor der i forvejen var en noget usikker stemning efter terror­aktionen. For ud over de mindst 32 mennesker, der blev dræbt ved de rædselsvækkende terrorbomber i lufthavnen i Bruxelles og i metroen, så rejste der sig også en række andre spørgsmål, da det kom frem, at en belgisk atomekspert var blevet overvåget med skjult kamera af personer, der er blevet kædet sammen med Islamisk Stat og terroraktionerne i november i Paris og de nylige angreb i Bruxelles.

Derfor blev der stillet en lang række spørgsmål i korridorerne i topmødelokalerne i Walter E. Washington Convention Center:

Hvorfor reagerede belgierne ikke med en skærpet og militær bevogtning af atomanlæggene, da de opdagede denne overvågning? Bevogtning med militæret blev først gennemført, da endnu en anholdelse blev foretaget nogle dage, før terrorangrebet mod lufthavnen og metroen fandt sted.

Hvorfor blev flere personer frataget deres adgangskort til anlæggene efter terroraktionerne. Udgjorde de en sikkerhedsrisiko? Og hvilken?

Hvorfor reagerede man ikke med skærpet sikkerhed, da en medarbejder, som i 2009 var blevet sikkerhedsgodkendt og havde fået adgang til store dele af atomkraftanlægget i Doel, blev afsløret som Islamisk Stat-kriger, der formodes dræbt i Syrien i 2014?

Hvad var det for en type sabotageaktion, der foregik i 2014, da en person i atomanlægget åbnede for en olierørsledning, der lammede en reaktor i atomkraftværket i mange måneder? For selv om det intet havde med terror at gøre, så viste det, at de belgiske værker ikke er sikre.

Og sidst men ikke mindst: Hvorfor kom oplysningerne om overvågningen af en direktør for en af Belgiens atomforsøgsstationer, der blev afsløret i november sidste år, først til offentlighedens kendskab i februar? Og hvad var formålet med at overvåge ham?

»Ingen direkte trusler«

I mangel på svar blev selve spørgsmålene et tema på topmødet. For ville terroristerne i virkeligheden også gerne have udført en form for atomterror i Belgien samtidig med angrebene i lufthavnen og i metroen?

Et sådant angreb ville – selv om det ikke nødvendigvis ville have udløst et radioaktivt udslip – have sendt chokbølger gennem Europa og USA og gennem det politiske system og finansmarkederne.

Belgiens indenrigsminister, Jan Jambons, forsøgte at gyde olie på vandene:

»Jeg vil ikke marginalisere det, men heller ikke overdrive det. Der er ingen indikationer på, at der er eller har været en direkte trussel mod atomcentralerne. Men det er klart, at det er et attraktivt mål for terrorister,« sagde Jambon til den belgiske radiostation BEL RTL fredag morgen.

Således beroliget sluttede mødet i Washington.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.