Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frygt for storangreb i Yemen kan udløse hungersnød

FN kæmper for at forhindre angreb mod havnebyen Hodeidah, hvor fødevareforsyninger bringes til Yemen.

En flygtningelejr nær Aden, Yemen. 27. maj 2018.
En flygtningelejr nær Aden, Yemen. 27. maj 2018.

Regeringsvenlige styrker, der kæmper mod Yemens Houthi-oprørere, er begyndt at sende forstærkninger til havnebyen Hodeidah.

Det siger militære kilder tirsdag, mens FN advarer om kampe, der kan blokere for nødhjælpsforsyninger til hundredtusinder af mennesker.

FN kæmper for at forhindre et massivt angreb mod havnebyen Hodeidah, hvor 70 procent af de fødevareforsyninger, der bringes til Yemen, kommer ind.

Et angreb kan medføre et næsten fuldt stop i nødhjælpen, hvorved hundredtusinder af liv vil være i fare.

»Et angreb mod Hodeidah vil få katastrofale konsekvenser,« siger FN's Yemen-udsending, Martin Griffith, som mandag deltog i et lukket møde i FN's Sikkerhedsråd.

Han har den seneste tid ført intense forhandlinger med Houthi-oprørerne, Saudi-Arabia og De Forenede Arabiske Emirater for at undgå en omfattende militær konfrontation i den vigtige havneby ved Det Røde Hav.

FN har beskrevet den humanitære krise som verdens værste, og verdensorganisationen frygter, at op mod en kvart million menneskeliv kan gå tabt, hvis angrebet finder sted.

FN anslår, at der bor omkring 600.000 mennesker i hele Hodeidah.

De seneste dage er regeringsstyrker med støtte fra Saudi-Arabien rykket tættere på byen.

Tirsdag advarede USA Saudi-Arabien, som er landets allierede, om ikke at indlede et angreb på Hodeidah.

Landets indbyggere lider i udpræget grad under en mere end tre år lang borgerkrig, som har stået på mellem regeringsstyrker og de shiamuslimske Houthi-oprørere, der lige nu kontrollerer Hodeidah.

Saudi-Arabien mener, at houthierne støttes af Iran. Dette benægter Iran.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.