Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frihedskæmperen, der vil holde sammen på Europa

Formanden for Det Europæiske Råd, polske Donald Tusk, runder 60 år i morgen efter et liv, der har været en konstant kamp for frihed - og netop derfor kæmper han videre for at holde sammen på EU, som ifølge polakken er afgørende for fred og frihed i Europa.

Formanden for Det Europæiske Råd, polske Donald Tusk, under et besøg hos Storbritanniens premierminister Theresa May i London tidligere på måneden. Netop Brexit-forhandlingerne bliver en stor test for det sammenhold mellem de 27 fortsættende EU-lande, der er så vigtigt for Tusk. / AFP PHOTO / Adrian DENNIS
Formanden for Det Europæiske Råd, polske Donald Tusk, under et besøg hos Storbritanniens premierminister Theresa May i London tidligere på måneden. Netop Brexit-forhandlingerne bliver en stor test for det sammenhold mellem de 27 fortsættende EU-lande, der er så vigtigt for Tusk. / AFP PHOTO / Adrian DENNIS

Donald Tusk har kæmpet hele sit liv, og det er også lidt af en kamp, han er ude i som formand for Det Europæiske Råd, hvor han har rollen med at skabe enighed og sammenhold mellem de 28 EU-lande, der snart reduceres til 27, når Storbritannien til Tusks store beklagelse forlader EU.

Da EU for nylig fejrede 60-året for den Rom-traktat, der blev startskuddet på en lang rejse mod det EU, vi kender i dag, gjorde Tusk meget ud af, at han er præcis lige så gammel som det europæiske fællesskab, og at hans personlige rejse er et vidnesbyrd om, hvorfor det europæiske fællesskab er så vigtigt, selv om det til tider kan være vanskeligt at holde sammen på tropperne.

Netop drømmen om europæiske værdier som frihed, værdighed og demokrati var det, som vakte det stærke politiske engagement i Tusk, der allerede som ganske ung var vidne til et kommuniststyre, der slog hårdt ned på frihedstrangen i Tusks fødeby Gdansk. En by, der senere skulle føde den antikommunistiske fagbevægelse Solidaritet, som spillede en afgørende rolle i Polens opgør med kommunismen.

»Jeg har levet mere end halvdelen af mit liv bag jerntæppet, hvor det var forbudt end at drømme om disse værdier. Og derfor har jeg i dag ret til højlydt at gentage den simple sandhed: Intet i vores liv er garanteret for evigt - at bygge en fri verden kræver tid, en kæmpe indsats og ofre,« sagde Tusk i en personlig tale ved EU-jubilæet i Rom i marts.

I strid med polsk regering

Blot få uger tidligere var Tusk blevet genvalgt til en ny periode som formand for Det Europæiske Råd, så han sidder på posten frem til og med november 2019, under opsigtsvækkende omstændigheder. Der var stor opbakning fra 27 lande, men ikke fra Tusks eget hjemland Polen, hvor den nationalkonservative regering ser Tusk som sin arvefjende - præcis som Tusk intet har til overs for det nationalkonservative partis leder, Jarosław Kaczyński.

Før Tusk fik EU-topjobbet efter et tæt opløb med den daværende danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), var han premierminister i Polen i syv år, hvor han stod for en liberal politik med et stærkt EU-engagement, som står i stor kontrast til den nuværende nationalistiske, polske regering, der er på kant med EU-Kommissionen i spørgsmål om både mediefriheden i Polen og uafhængigheden for landets forfatningsdomstol.

Tusk gør ofte opmærksom på, at han som uddannet historiker har lært, at rendyrkede ideologier, ikke mindst nationalisme, i hans øjne er en trussel mod frihed og demokrati, og han lægger således ikke fingre imellem i sin kritik af den polske regering. På samme måde er han er stærkt kritisk over for Putins Rusland og den russiske støtte til nationalistiske partier rundt om i Europa.

Fjendskabet mellem Tusk og Kaczyński går langt tilbage. De har været politiske konkurrenter i Polen i mere end et årti, og ifølge nyhedsbureauet AFP har Jarosław Kaczyński tidligere anklaget Donald Tusk for at have et »moralsk ansvar« for det flystyrt, der i 2010 kostede Jarosław Kaczyńskis tvillingebror og den daværende polske præsident, Lech Kaczyński, livet.

Torsdag i denne uge var Tusk så indkaldt af den offentlige anklager i Polen som vidne i forbindelse med en undersøgelse af en mulig sammensværgelse mellem den polske og den russiske sikkerhedstjeneste, og afhøringen varede flere timer. Ifølge Financial Times kaldte Tusk det for en »politisk heksejagt« på ham, og han blev både mødt af jublende tilhængere med EU-flag samt af modstandere, der kaldte ham en forræder.

Mens Tusk deler vandene i Polen, er han til gengæld blevet populær hele vejen rundt blandt de øvrige stats- og regeringschefer i EU. Her roses han for en pragmatisk tilgang med fokus på at styrke EU-samarbejdet de steder, hvor problemer kun kan løses i fællesskab, og ellers lade medlemslandene løse opgaverne selv.

Omgivet af danskere

Det har blandt andet givet stor opbakning fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som går godt i spænd med polakken, der også i dagligdagen er omgivet af flere danskere i de øverste lag af EU. Tusks talsmand, Preben Aamann, er dansk, og det samme er generalsekretæren for Rådet, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der er en af Tusks absolut vigtigste sparringspartnere.

Tusk har spillet en afgørende rolle i at definere, at fremtidens EU især skal fokusere på migration, sikkerhed og arbejdspladser - samt på at holde sammen under de vanskelige Brexit-forhandlinger, der venter.

Det bliver endnu en kamp for polakken, men maratonmanden Tusk er vant til at slås. Han har både siddet nogle få dage i fængsel for sine liberale skriverier under kommunismen, ligesom han ærligt fortalte Financial Times, da han tiltrådte EU-topjobbet, at han som ung var lidt af en hooligan - ifølge eget udsagn på grund af kedsomhed, fordi der ikke var frihed til noget som helst under kommunismen.

Tusk har stadig en stor kærlighed til fodbold - nu som en fredelig tilskuer - men også her må han som stor fan af Lechia Gdańsk og engelske Arsenal kæmpe for at holde liv i troen på fremgang.

Blå bog: Donald Tusk

Født: 22. april 1957

Uddannelse: Historiker fra universitetet i Gdansk.

Karriere: Blev i 1981 journalist for fagbevægelsen Solidaritets avis. Stiftede senere et liberalt magasin og ernærede sig ved forskellige småjob, inden han gik ind i politik på fuld tid efter jerntæppets fald. Blev i 2003 formand for partiet Borgernes Platform og i 2007 premierminister i Polen, inden han i 2014 blev valgt af EUs stats- og regeringschefer til posten som formand for Det Europæiske Råd.

Privat: Gift og har to voksne børn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.