Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frigivne Chibok piger er ankommet til Nigerias hovedstad

82 piger, som er frie efter mere end tre års fangenskab, mødes med Nigerias præsident, Muhammadu Buhari.

 REUTERS/Afolabi Sotunde/File Photo
REUTERS/Afolabi Sotunde/File Photo

Abuja. Frigivne Chibok piger, der blev bortført af den ekstreme islamistiske gruppe Boko Haram, er ankommet til Nigerias hovedstad, Abuja, oplyser øjenvidner til Reuters.

82 af de mere end 200 piger, der blev bortført fra den øde beliggende by Chibok i april 2014, skal i hovedstaden mødes med præsident Muhammadu Buhari.

Buhari blev valgt som præsident i kraft af sine løfter om, at han ville kunne nedkæmpe Boko Haram, hvis oprør har kostet mindst 20.000 mennesker livet i Nigeria siden 2009.

Præsidentens kontor meddelte sent lørdag, at pigerne er blevet frigivet i forbindelse med en fangeudveksling.

- Det var en del af en byttehandel mellem den nigerianske regering og Boko Haram, hedder det i en erklæring fra præsidentkontoret.

Nigeria takker samtidig Schweiz og Røde Kors for at hjælpe med forhandlingerne mellem den nigerianske regering og ekstremisterne.

Der er ingen oplysninger om, hvor mange fanger med tilknytning til Boko Haram, der er blevet frigivet i aktionen.

En embedsmand fra det nigerianske militær oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at de frigivne piger blev fundet nær byen Banki i staten Borno nær grænsen til Cameroun.

Massebortførelsen af de mange piger chokerede verden og udløste en global kampagne under navnet Bring Back Our Girls støttet af blandt andre den tidligere amerikanske førstedame Michelle Obama.

Det lagde et stort pres på Nigerias regering for at imødegå den ekstremistiske gruppe, der hærger i store dele af det nordlige Nigeria og ind i nabolandene.- Pigernes liv i fangenskab har været en lidelse. De er blevet sultet og misbrugt. Og som vi har set før blandt piger, der er kommet tilbage, er nogle kommet tilbage med børn, siger Bukky Shonibare fra Bring Back Our Girls til Sky TV.

For et halvt år siden blev 21 piger løsladt. Også her var det Røde Kors og Schweiz, der var med til at forhandle en aftale på plads.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.