Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fredsforsøg over kylling og humus

Når palæstinensere og israelere spiser sammen, bliver der smilet og grinet usædvanlig meget, opdager Berlingske Tidende. Men selv smilende fredselskere kan ikke kontrollere en bange mand med pistol.

I fredags – 11. september – arrangerede mepeace.org fælles spisning for at mindes ofrene for terrorangrebene i New York i 2001. 120 israelere, palæstinensere og internationale gæster, herunder Berlingske Tidende, deltog.
I fredags – 11. september – arrangerede mepeace.org fælles spisning for at mindes ofrene for terrorangrebene i New York i 2001. 120 israelere, palæstinensere og internationale gæster, herunder Berlingske Tidende, deltog.

BEIT JALLA, nær Bethlehem: Det er fredag aften – et tidspunkt, hvor jøder normalt er derhjemme for at spise den traditionelle shabbat-middag med familien.

I aften har 30-40 israelere dog valgt en usædvanlig ramme for dette betydningsfulde måltid. De er taget til Beit Jalla på den palæstinensiske Vestbred – et område, hvor jøder ellers aldrig kommer – for at spise middag med en lige så stor gruppe palæstinensere.

To befolkningsgrupper, der er kendt for at hade hinanden, sidder nu lidt umage, høfligt konverserende eller forsigtigt observerende, om tre lange borde.

Freds-organisationen Mepeace har organiseret denne aften, hvor israelere og palæstinensere sammen fejrer jødernes shabbat og den muslimske iftah-middag, der under Ramadanen markerer afslutningen på dagens faste. Mødets formål er at mindes ofrene for terrorangrebene i New York for otte år siden. Men de søgende ansigtsudtryk og de prøvende samtaler vidner om, at det her mere handler om den delikate sammenbringning af folk, der gennem de seneste 60 år har opbygget enorme barrierer over for hinanden.

Eyal Raviv, stifter af Mepeace, stiller sig op på en stol. Den unge israeler med kort, mørkt hår og fuldskæg, ser ud over de 120 gæster, der også tæller mange internationale gæster.

»Vi er her som et lille samfund for fred. I er kommet fra nær og fjern, og det takker vi Jer for. Det er ikke nemt at komme her under Ramadanen og en fredag eftermiddag,« siger han, med en underdrivelse af de religiøse, kulturelle, politiske og sikkerhedsmæssige forhindringer, middagsgæsterne har skullet overvinde for at være her.

Israelere og palæstinensere handler sammen og færdes i de samme områder, f.eks. i Jerusalem, men socialt holder de to grupper hinanden på afgrundsdyb afstand.

»Jeg vil vise, at der er en anden type jøder. Nogen, der ikke vil besættelsen,« forklarer min borddame, Alla, en midaldrende kvinde af russisk afstamning. Hun er fortørnet over, at Israel smider flere og flere palæstinensere ud af deres hjem i Østjerusalem og lader jødiske familier flytte ind.

»Alt det, der sker i Østjerusalem – endnu en bosættelse, endnu et hus. Og også på Vestbredden, hvor endnu et stykke palæstinensisk land bliver konfiskeret. Det er apartheid,« siger hun.

Brød, humus og grin
Alle aftenens gæster arbejder for en fredelig løsning i Mellemøsten. Men selv fredselskende israelere og palæstinensere kender ofte forbløffende lidt til hinanden, og stemningen minder lidt som første skoledag, hvor alle lige ser situationen lidt an.

»Hvis du ser i min telefon, er der ingen numre på palæstinensere. Det er et af de primære problemer – vi kommunikerer ikke,« siger Uri, en skolelærer fra Tel Aviv, der har placeret sig midt blandt en større gruppe palæstinensere fra byen Nablus.

Brød, humus og kylling kommer på tallerkenerne, og efterhånden begynder salen at summe af samtaler. Og pludselig opdager jeg noget, som er ganske usædvanligt for denne plet på kloden: Folk smiler enormt meget. Og griner.

»Jeg er kommet for at møde jøder og internationale folk og spise sammen og vise, at vi kan leve som én familie og understrege budskabet om fred over hele verden,« siger Mohammad, en 53-årig, velklædt palæstinenser. Hans familie var nogle af de flere hundrede tusind palæstinensere, der blev jaget ud af deres landsbyer i dagene efter oprettelsen af Israel i 1948, og Mohammed kæmper i dag for fordrevne palæstinenseres rettigheder.

Happy birthday
Eyal Raviv afbryder snakken. Hans palæstinensiske medarrangør, Anas, fortæller om iftah og Ramadanen. Bagefter forklarer Eyal shabbat’en. Flere bryder ind for at rette hans udlægninger af jødisk tradition.

»Sådan er det,« siger Alla og prikker mig i siden: »Hvis der er to jøder, er der tre meninger,« siger hun og griner opgivende.

Alle bliver bedt om at sige deres navn og hvilken måned de har fødselsdag.

Da én siger, at hun har fødselsdag i morgen, er der enighed om at synge fødselsdagssang. Og symbolikken er tommetyk, da det går op for salen, at fødselsdagssangen på arabisk, hebraisk og engelsk alle kører på præcis samme melodi – »happy birthday to you«.

Nu er stemningen god. Men hver gang Berlingske Tidende spørger en gæst om udsigterne for fred, bliver blikket slået ned.

»Jeg er ikke optimistisk. Vi har en generation, der er opvokset med had på begge sider,« siger Uri fra Tel Aviv.

Skud ti minutter væk
Men hvad hjælper det så, at en gruppe fredselskere mødes?

Eyal Raviv giver svaret til forsamlingen: »Budskabet ender ikke her. Det er vores opgave at tage budskabet om fred videre til venner, familie og kolleger. Tusindvis af mennesker vil høre om det her,« siger han.

Mætte og opløftede rejser vi os og går ud i den lumre Mellemøst-luft. Børn hopper rundt, der snakkes mens der pakkes sammen, mail-adresser, telefonnumre o g de sidste grin bliver udvekslet. Jeg spejder efter bussen, da der tikker en SMS ind på telefonen. I det centrale Jerusalem, ti minutter væk, har en israeler, der følte sig truet, skudt og såret to palæstinensere, fremgår det. Der er udbrudt store sammenstød. Det anbefales at holde sig væk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.