Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fredsforhandler for den syriske opposition går af

Oppositionen besluttede i april at suspendere deltagelsen i fredsmøder, og nu går chefforhandleren.

Amman: Chefforhandleren for den største oppositionsalliance i Syrien meddeler søndag, at han træder tilbage, fordi det ikke er lykkedes med en FN-støttet plan at få en politisk løsning og sikre hjælp til syrere, der lever i oprørsområder.

Mohammad Alloush, som også er leder for den magtfulde oprørsgruppe Jaish al Islam, skriver i et brev til nyhedsbureauet Reuters, at det ikke er lykkedes at sikre frigivelsen af flere tusinde fanger eller at tvinge det syriske regime til en politisk overgangsordning.

En fremtidig aftale levner ifølge oppositionen ikke plads til præsident Bashar al-Assad. Det er en betingelse, at han forsvinder. Så længe oppositionens krav ikke bliver mødt, kalder Alloush fredsforhandlingerne for "spild af tid".

På Twitter uddyber han sin beslutning.

- De tre runder fredsforhandlinger har været uden succes på grund af regimets stædighed og dets fortsatte bombardementer og aggressioner mod Syriens folk, skriver Alloush ifølge nyhedsbureauet AFP.

- De endeløse forhandlinger går ud over det syriske folks skæbne. Derfor annoncerer jeg min tilbagetræden fra delegationen og min fratrædelse fra HNC (oppositionsalliancen, red.), lyder det videre.

FN har ikke sat en dato for, hvornår fredsforhandlingerne skal genoptages.

Det skyldes, at oppositionens forhandlingskomité suspenderede deltagelsen i fredsmøder i Genève i april.

FN-mægler Staffan de Mistura sagde dog torsdag, at han ikke har planer om at genoptage forhandlingerne om fred i løbet af de kommende to-tre uger.

Oppositionen ønsker først at vende tilbage, når de sikkerhedsmæssige forhold på landjorden i Syrien har ændret sig radikalt.

Islamisk Stat og radikale islamistiske grupper er ikke en del af Genève-forhandlingerne mellem regimet og oppositionen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.